Dette sting syes som almindelige korssting, men hvor et almindeligt korssting er kvadratisk og f.eks. går over to tråde på begge leder, syes et aflangt korssting f.eks. over to tråde på den ene…
"Vi har i de gamle Hedebo- og Amagersyninger – i de skjønne Guld- og Sølvbroderier fra Kvindehuer – i de brogede vidunderlige Broderier i Silke og Uld og i vævede og strikkede Sager fra Fortidens…
Amagergarn er det danske navn for DMC Mouliné. Det er et merceriseret broderigarn, af 100% bomuld. En hel tråd består af 6 tråde, der hver er snoet af to tråde. De 6 tråde er kun haspet sammen. De…
Amagersyning er en del af den danske folkebroderitradition (almuebroderi) med det særpræg, som de hollandske bønder havde med fra deres hjemlands tekstiltradition, da de kom til Danmark i 1521.…
Assisi-broderiet kan dateres tilbage til det 12. århundrede. Det blev især brugt på kirkelige tekstiler (det var ikke kun denne broderiteknik, men stort set alt broderi, der på dette tidspunkt var…
Bagsting syes oppefra og ned mod en selv, eller fra højre mod venstre, i en linje. Dette sting låser tråden og giver samtidig en elasticitet, der kan være ønskværdig, når man syr i kanten af et…
Baldyring (ca 1840-55) hører til blandt de sidste af hedeboteknikkerne. Selvom der ikke er gået mere end en håndfuld årtier siden de første teknikker, de talte teknikker, har udtrykket ændret sig…
Stingets skrå linjer i tællesyning kan omkranse forskellige figurer i en mønsterflade. Linjerne eller båndet, som de også kaldes, kan danne kvadrater på spids eller zigzaglinjer. Båndene består af…
Det er bedst at sy båndsting i en syramme, så man let kan holde styr på trådene. Stinget er kompliceret, og det er derfor vigtigt at læse beskrivelsen af syningen sammen med stingtegningerne for…
Bikagesting er, som navnet antyder, et sting, der ligner biernes sekskantede bitavler. Dette sting er et af mange mønstre, der bruges inden for sortsyning. Hvis man følger nedenstående tegning,…
Bikuber er en vævet eller stoppet tak, der ligner en bikube. Disse bikuber eller "parler" bruges i amagerbøndernes hvidsyning (dobbeltudskaars). De kan også broderes som en dekoration på en kant…
Dansk Blomstergarn er Haandarbejdets Fremme eget broderigarn, et bomuldsgarn der findes i en bred palet af farver, inspireret af den farvepalet som kendtes fra almuetekstiler omkring år 1800.…
En blonde er en maskinfremstillet knipling. Når en knipling er kniplet eller syet i hånden, hedder den som udgangspunkt en knipling. Forvirringen kan opstå, da der på engelsk findes den samlende…
Bregnesting broderes på stramaj eller talbart hørlærred. Stinget syes i rækker lodret eller vandret, som det føles bedst for en selv.
Broderegarn må være lavet af glatte, ensartede og stærke fibre for at kunne tåle det slid, der sker, når garnet bliver trukket igennem mere eller mindre tætvævet stof. Samt de skarpe knæk, der…
En broderesaks, eller broderisaks, er et af de få redskaber, man har brug for for at udføre et broderi. Det kan derfor anbefales, at man køber en af god kvalitet. En broderisaks er lille, mellem 7…
Bund og grund hvad er forskellen?
En bund er en broderiteknik der bruges til at dække en flade, inde i et motiv. Bunde ligger oven på stoffet. Ofte er der trukket tråde, hen over stoffet,…
Bundsyninger optræder i flere forskellige broderiteknikker. En bundsyning er den udfyldning, man laver inde i en blomst eller et blad, som man derefter typisk omkranser af f.eks. kædesting eller…
Byzantinske sting anvendes til udfyldning på stramaj. Man syr skiftevis 6 skrå fladsyningsting på vandret og derefter seks skrå sting lodret under hinanden, så der dannes et trappemønster.
Cantillebakken bruges, når man arbejder med pailletter og cantiller. Det er et stykke kraftigt pap, der er betrukket med velour. Velouren ”holder” på de små delikate materialer, så de ikke hopper…
Der er tre forskellige flettede båndsting, som alle har været anvendt i engelske 15- og 1600-tals broderier. De er brugt i de kulørte silkebroderier, i metalbroderi og i sortsyning, hovedsageligt…
I skatkammeret under Rosenborg Slot findes ridetøjet fra den udvalgte prins Christians bryllup i 1634. Bundstoffet er sort fløjl, men det er ikke synligt mange steder, da ridetøjet er tæt broderet…
Dette skærf befinder sig i Kongernes Samling på Rosenborg Slot. Det tilhørte Christian IV og er dateret til ca. 1630-40. Skærfet er udført af laksefarvet silke, og enkelte steder kan man stadig…
Damasksting er forskellige tællesyningssting, der bliver brugt til damasksyning. Stingene er broderet på talbart lærredsvævet stof. De lange sting i forskellige retninger fanger lyset og giver et…
Damasksyning er ikke en specifik syning eller en klart defineret broderiteknik. Man kalder hvide syninger med mange broderede bunde for damasksyning. Damasksyning har således haft sin storhedstid…
Dobbelt knudesyning kan syes i sammenhængende rækker eller som enkeltstående dobbeltknuder. Stinget kan syes fra venstre mod højre eller fra højre mod venstre, og det giver lidt forskelligt udtryk…
Dobbelte flettede korssting er to korssting syet oven i hinanden, således at de flettes på midten. Stinget kan stå alene, syes tilfældigt spredt over en flade eller syes i rækker.
Dobbelte grensting er en variation af grensting. I stedet for at sy et sting til højre og et sting til venstre, syes der to eller flere sting til højre og to eller flere sting til venstre.
Der findes mange varianter af korssting. Dette sting syes som et almindeligt korssting over et trådkryds på f.eks. 4 x 4 tråde. Oven i dette sting syes et korssting med sting, der går vandret og…
Dragværk er den ældste af hedebosyningerne og den ældste af de klare teknikker. En klar teknik er en gammel term for, at man laver hul i stoffet, så lyset kan skinne (eller man kan se igennem)…
DRONNINGESTING har ofte været brugt til navnesyning. Og det syes på stof hvor man let kan tælle trådene i stoffet. Dronningestinget består af 16 sting der syes over et kvadrat alle stingenes syes…
Dronningesting har ofte været brugt til navnesyning. Stinget syes på et bundstof, hvor man let kan tælle stoffets tråde. Tråden, der syes med, må endelig ikke være for tyk i forhold til stoffet,…
Edderkoppen bruges i baldyringsgrunde, i edderkophulsøm og i hardangersyning. Dette "sting" har fået sit navn efter dets udseende og udførsel. Det er næsten som at lave et edderkoppespind med…
Elna Mygdal (1868 - 1940) var tegner, tekstilekspert og museumsinspektør. I 1919 bliver Elna Mygdal ansat som Danmarks første kvindelige museumsinspektør på det dengang eksisterende Dansk…
Emma Gad (1852-1921) var forfatter, dramatiker og en af landets mest prominente kvinder i sin samtid. Hun er samtidig med det, der inden for litteraturen kaldes det moderne gennembrud – og denne…
Hvordan man hæfter ende på sit broderi ! Hvordan bagsiden ser ud kan nogle gange være meget vigtigt og andre gange ligegyldigt. Da broderi blev en del af dannelsen af skolepiger, hed det ”at…
Engelsk broderi er en gennembrudt syning, dvs. at den består af mange huller, de såkaldte engelske huller. Disse kan være runde, ovale, blad- eller dråbeformede. Hullerne er prenede, og kanterne…
(1825-1840) se damasksyning Falstersyning er en hvidsyningsteknik, der stammer fra øen Falster. Den broderes med hvid hørtråd, på hvidt hørlærred. I modsætning til hedeboegnens hvide syninger, er…
Forskellige bundsyningsmønstre bruges i flere broderiteknikker, fx i falstersyning, på uldbroderede agehynder og i engelsk uldgarnsbroder. Bundsyning ligger enten helt oven på stoffet og er kun…
Fladsyning bruges alene eller som en udfyldningsteknik sammen med andre sting. Det kan syes både efter en tegning, altså syes frit, eller over talte tråde. Fladsyning er, som navnet også angiver,…
Dette sting syes i syramme. Der findes forskellige flettede båndsting, se også under Van Dyck-sting og ceylonsting. De har alle har været anvendt i engelske 16- og 1700-talsbroderier. De blev…
Flettesting er blevet brugt i amagersyning og kaldes også græske korssting. Stinget syes i lodrette rækker, og stoffet holdes, så man syr opefter og bort fra en selv. Begyndelsen er lidt…
Flettet algiersk syning kaldes også algierske flettesting. Stingene syes i lodrette rækker væk fra en selv og opefter. Hvis et sting står alene, syes et korssting. Algierske flettesting kan fx…
Forsting syes ved at stikke nålen op og ned i stoffet, så alle sting bliver lige lange. Man syer fra højre mod venstre. Hvis stoffet gøres fast med en systen på et bord, syr man ned mod sig selv.…
Forsting med kastning kan bruges, hvor man ønsker en lige linje. Først syes en række jævne forsting, og derefter kaster man tilbage med et kast i hvert forsting. Hvis man kaster med en kontrast…
Fransk broderi er en tyk, hvid syning med underrining. Det bruges i navnesyning og syning af monogrammer på dåbskjoler og linned, hvor bogstaverne syes med underrining og derved får en fin…
Brudeslør broderet af Georgia Skovgaard i 1850-1851 sammen med veninder i anledning af hendes bryllup. Broderiet er syet efter forlæg af P.C. Skovgaard. Brudesløret består af tylsbroderi med…
Hedebobuen eller malle, blev brugt som afslutning på kraven eller som udfyldning i forskellige motiver og syes på forskellige måder.
Hedebosyning er den overordnede betegnelse for de hvide syninger, der opstod “på Heden” i 1800-tallet. Hedeboegnen var området mellem København, Roskilde og Køge. Nye teknikker udsprang af…
Heksesting kan syes lodret væk fra en selv eller fra venstre mod højre. Stinget kan både syes tæt og åbent, og det kan varieres med forskellige slyngninger og knuder. Heksesting har været brugt…
Holbeinsting syes på et lærredsvævet stof, hvor man kan tælle trådene, således at alle sting bliver lige store. Det kan fx være ligetrådet hørlærred.
Sy med en tråd, der passer til…
Syning med Holbeinstinget hedder Holbeinsyning og har fået sit navn efter maleren Hans Holbein den yngre (1497-1543), fordi der på flere af hans portrætter er gengivet denne form for broderi, med…
Hvidsøm (ca. 1820-40) er den tredjeældste af hedebosyningerne og blev også kaldt maskesyning, ganske enkelt fordi syningen i høj grad består af maskesting. Maskesting kaldes i dag for kædesting,…
Italienske korssting bruges som bundfyldning i en motivverden, der formentligt stammer fra Italien og minder om assisibroderi. Broderiet udføres med rød tråd på hvid hørbund, og det er baggrunden…
I Kongernes Samlings arkiv, Rosenborg Slot, i Brede, ligger dette gamle påbegyndte stramajbroderi. Det er syet med petit point eller halve korssting og da det aldrig er blevet færdigt, er det…
Jakobinsk syning er ikke en selvstændig teknik, men refererer til en stilperiode, der blomstrede op og nåede sit højeste under den engelske konge James I, der regerede fra 1603-1625.
…
Kalkepapir er et kraftigt, semitransperant papir. Man bruger det, når man skal lave en prikning til overføring. Der findes forskellige vægtkvaliteter; den kraftige kvalitet på 90 g egner sig godt…
Knaphulssting anvendes ved syning af knaphuller, i venetiansk broderi og i hedebosyning, når der skal syes trenser, kantninger og hedeboringe.
Kontursting syes i rækker og bliver, som navnet indikerer, ofte brugt til at omkranse en figur. Stinget er også meget anvendeligt til at fylde flader ud med, og man kan opnå et meget flot lysspil…
Koralsting, også kaldet knudesting eller knuderække, syes fra højre mod venstre. Stik op med nålen, der hvor linjen begynder, læg tråden frem på linjen og hold den fast med venstre tommelfinger.…
Korssting er et grundsting, der er blevet syet alle dage og i alle dele af verden. Det enkle kryds, et oversting og et understing, har sandsynligvis været med til at gøre det til det mest udbredte…
Med kunstbroderi kan der menes to ting: Termen bruges først og fremmest om broderier, hvor man med små sting, som penselstrøg, så at sige har malet et motiv frem med uld eller silke. Den anden…
Kvadrathulsøm er ofte brugt sammen med dragværk og som kant på de bredere stoppede hulsømme. Kvadrathulsøm syes over et kvadrat af tråde. Man syer f.eks. over fire gang fire tråde. Stingene på…
Kvadratsting er ofte brugt sammen med dragværk og som kant på brede stoppede hulsømme. Kvadratsting syes, så man ikke trækker trådene sammen, som man gør ved kvadrathulsøm. Fremgangsmåden er den…
Dette sting bruges blandt andet i tællesyningsmotiverne. De skrå linjer deler felterne ind og omkranser forskellige motiver.
Hvis stoffet er åbent, kan man lave en hulsømsvirkning ved at…
Kædesting ligner en kæde, da hvert sting griber ind i hinanden som led. Stinget kan syes i rækker eller bruges til at udfylde større flader. Stinget kan også syes som enkelte sting, og sætter man…
Stigesting er en slags brede kædesting, der kan broderes, så det får et meget organisk udtryk. Man kan sy fra smalt til bredt og tilbage igen. Stinget kan fx. bruges til udfyldning af…
Minutsting er et lille hurtigt sting, bestående af to eller tre små bagsting oven i hinanden. Det kan broderes i pæne rækker eller hulter til bulter. Det kan broderes helt tæt eller med større…
Murstensfyldning er et af de mange forskellige sting, der bruges til jacobiansk broderi. I modsætning til korte og lange sting, der følger formens retning, syes murstensfyldning altid på lige og…
En navneklud er en prøveklud, altså et stykke stof som unge piger brugte til at øve deres broderifærdigheder, før de påbegyndte det egentlige arbejde med et sytøj. Det engelske ord for navneklud…
Nedlagt syning syes altid på et stykke bundstof, der er spændt op i en syramme. Som navnet siger, lægger man en tråd oven på stoffet og syer den fast – nedlægger den – med en tynd tråd, der syes…
Netbunden bruges i flere forskellige teknikker, blandt andet falstersyning og uldbroderi.
Perlegarn er en tresnoet, hårdt spundet merceriseret tråd. Det findes i flere tykkelser og flere farver. Perlegarn er velegnet til at hækle med, men kan også anvendes til nogle typer sting. Fordi…
Petit point kan syes på to måder. Den første måde syes i diagonale rækker, der syes oppefra og ned og nedefra og op i skrå linjer. Den anden måde syes i vandrette rækker, der syes fra højre mod…
Piquésyning er en form for reliefsyning, der er karakteristisk ved, at man quilter motiverne frem. Man syer gennem to lag stof, hørlærred eller kipervævet bomuldsstof, og danner ophøjede former…
Prenede huller er sjove at lave og kan give en rigtig fin effekt. De kan bruges til at udfylde en flade mellem motiver eller stå helt alene. Prenede huller er brugt i falstersyning og er næsten et…
Navnet på teknikken reticella kommer fra ordet rete, der betyder net på italiensk. Reticella kan både referere til en type broderi i udtrækssyning, der opstod i den italienske renæssance, og til…
Herhjemme har Richelieu-broderi en anderledes mening end i de fleste andre lande, hvor det er et andet ord for Venetiansk broderi (s.d.). Vores Richelieu-broderi er en form for udskåren syning…
Rumænske sting bliver også kaldt orientalske sting og snoet fyldning, og i Emma Hiorts "Haandarbejdsbogen" fra 1934 bliver de kaldt svenske sting. Stinget er traditionelt syet helt tæt, så det…
Schweizerbroderi er en type hvidt broderi, der minder meget om fransk og engelsk broderi. Det består af en blanding af små huller og grunde udfyldt med prikker, syet med dobbelte stikkesting.…
En schweizerklud er en prøveklud og adskiller sig fra navnekluden ved at være lavet i undervisningssammenhæng. Den er lavet under opsyn og med henblik på eleven skulle dygtiggøre sig i de…
Skyggesyning er en teknik med et anderledes udtryk, idet syningen foregår på vrangsiden af et tyndt stykke stof og effekten opstår, når man fornemmer skyggen af broderiet på retsiden. Oprindelig…
Sortsyning er den danske betegnelse for det engelske blackwork, Spanish work eller black stitch, og refererer til broderi med sort silke eller bomuld på hørlærred. De engelske betegnelser dækker…
Spansk syning er broderi udført med mørk (ofte brun) uldtråd på groft lyst lærred. Broderiet forestiller dyr og blomster, der snor sig ud og ind imellem hinanden, så det fylder på hele fladen.…
Spanske kontursting bruges bl.a. i sortsyning. Det kræver lidt øvelse at få stingene til at ligge pænt.
Sparesyning bliver også kaldt for amagersyning eller kulørt amagersyning. Denne fladsyningsteknik blev brugt på amagerkonernes tørklæder. Motiverne er store blomster placeret i hjørnet af…
Speckling kommer fra hollandsk og betyder plettet, broget, spættet. I sortsyning og jakobinsk syning bruges stinget ofte til at danne en skyggevirkning. Det kan broderes tæt med to sting, se…
Splitsting kaldes også spaltede kontursting. Splitsting benyttes både til konturer og til at udfylde en flade med. Det syes på samme måde som et kontursting, men bliver smallere, da man, i stedet…
Stikkesting syes på samme måde som bagsting, men hvor der er mellemrum imellem bagsting, støder stikkesting helt tæt op mod hinanden. Dette sting ligner på retsiden dobbelte forsting. Skal man sy…
Sværdsting er blevet brugt i jacobinsk syning. Stinget har fået sit navn, fordi det ligner et sværd, hvis man laver det nederste sting længere end de andre. Hvis alle fire sider laves lige lange,…
Ved bundsyninger trækkes der ikke tråde ud. Stingene ligger oven på stoffet, og ofte er der trukket tråde hen over stoffet, som går fra kant til kant i motivet, som bruges til at væve forskellige…
Tungesting har været brugt i engelsk broderi hvor stinget syes helt tæt i kanten, der ofte var formet i tunger. Deraf stammer navnet tungesting.
Tungesting syes fra venstre mod højre og…
Denne bundsyning findes i falstersyning. Man syer tungestingene fra side til side så tæt eller åbent, som man ønsker det.
Tællesyning kan være en hedeboteknik (1770-1870) eller den samlende betegnelse for broderi over talte tråde, der modsat frit broderi er kendetegnet ved, at man tæller sig vej gennem sit broderi…
Van Dyck-stinget har fået sit navn efter den flamske maler Antoon van Dyck (1599–1641). Historien går, at navnet er opstået, fordi stinget minder om det overskæg, der var på mode på van Dycks tid…
Flettesting er en variant af korssting, heksesting og fjersyning. Stinglængde og -bredde kan varieres, så den ikke følger den kvadratiske form, vi kender fra korssting. Flettestinget kan udføres…
Der findes forskellige måder at sy stigesting på. Stigesting minder meget om kædesting og kendes derfor også under navnet brede kædesting eller stigekædesting. Dette stigesting broderes vandret…
Venetiansk broderi er en senere broderiteknik der efterlignede de syede venetianske kniplinger. Det dannes af tætte lærredsmønsterfigurer kantet med knapshulssting. Det venetianske broderi stammer…
I alle specialiserede håndværk opfinder håndværkeren efterhånden værktøj, der kan lette eller forfine arbejdet. Til guldbroderi skal der bruges en solid og effektiv ramme – stoffet skal kunne…