Kædesting ligner en kæde, da hvert sting griber ind i hinanden som led. Stinget kan syes i rækker eller bruges til at udfylde større flader. Stinget kan også syes som enkelte sting, og sætter man dem i en cirkel, så de ligner en blomst, bliver de kaldt for millefleursting. Ifølge Berlingske Haandarbejdsbog fra 1950 kaldte man før i tiden millefleursting for "idiotsyning".
Kædesting syes oppefra og ned mod en selv.
1. Kom op i stoffet, der hvor du vil begynde broderiet. Stik ned i samme hul eller tæt på samme sted, hvor tråden kommer op.
2. Stik nålen et stykke frem i stoffet, og inden nålen trækkes igennem stoffet, føres tråden ned under nålen.
3. Næste sting broderes ved at nålen stikkes ned i løkken/masken, der hvor tråden er kommet, og op igen lidt fremme, så stinget får samme længde som foregående. Omme på retsiden føres tråden under nålen, og nålen kan nu trækkes igennem stoffet og så fremdeles.
4. Maskerne skal ikke trækkes for stramt til, og stingene skal være lige lange. En række afsluttes med et lille sting, der låser det sidste sting.
5. Man kan også sy kædesting som enkelte afsluttede sting. Hvis de sidder i en cirkel og ligner en blomst, kaldes de for millefleur.
6. Skal man lave et skarpt hjørne, slutter man rækken som på billede 3 og 4. Derefter kommer man op inde i stinget og begynder den nye række i en anden retning herfra. På den måde bliver stingene holdt på plads og bevarer den fine facon.
- Hvis man skal sy en cirkel eller en anden lukket figur, kan man lukke kædestingsrækken, så det bliver helt usynligt. Når man når over til begyndelsen, føres nålen ned under det første sting.
- Nålen føres ind under det først sting i cirklen, uden at komme ind i tråden eller stoffet.
- Nålen stikkes ned i samme hul, hvor tråden kom op, trækkes igennem og kan nu hæftes på bagsiden. På denne måde bliver samlingen af cirklen helt usynlig.
- Berlingske Haandarbejdsbog, 1950
- Broderisting, Jytte Harboesgaard, 1980