I 1920erne kom Else Johnsen, oprindeligt uddannet porcelænsmaler, til Haandarbejdets Fremme med en dug hun selv har tegnet. Hun præsenterede den for Gertie Wandel og en medarbejder ved navn Karen Falck Rasmussen – og begge bliver meget begejstrede. Det særlige ved den er, at broderiet er syet med samme kvalitet som bundstoffet er vævet af. Det gjorde at, ”arbejdet fremstod særpræget og for enhver tekstilkender som noget enestående” (NOTE). I Danmark brugte man ikke bomuldsgarn til at brodere med før ca. 1850erne, indtil da syede man i silke eller uld, også Haandarbejdets Fremmes kunstnere arbejdede i begyndelsen med uld – da man begyndte at brodere med bomuld i stedet, var det med de silkeglinsende bomuldskvaliteter fra fx det engelske Clark’s man brugte. Først i begyndesen af 1900tallet opstod der danske alternativer og konkurrenter til de engelske bomuldsgarner, se Amagergarn.
Else Johnsen var foruden porcelænsmaler, tegner og væver, og gennem vævningen havde hun fået forbindelse med Lis Ahlmann, der havde en ”usædvanlig farvesans” og desuden forstod ”at rydde ud” når hun farvede sit vævegarn. Ahlmann havde foræret Johnsen nogle rester af noget indfarvet trendtråd og dette havde givet Johnsen ideen til at væve et stykke stof og derefter brodere på det med samme farve og kvalitet, altså med den farvede trend. Og dette blev begyndelsen på fremstillingen af Blomstergarn.
”Haandarbejdets Fremme købte dugen, Else Johnsen tegnede flere og i 1929 indledtes det samarbejde, som fik så stor betydning for Selskabets produktion fremover.” (NOTE)
Foruden vævegarnet, men Johnsen brugte som broderegarn, indledte Haandarbejdets Fremme et samarbejdet med farveren Einar Hansen. Denne del af historien er mere kendt; Einar Hansen var bosiddende i Vejle og lavede en palet på 99 farver der alle, som nævnt indledningsvis, var inspireret af de farver man havde fundet i 1800tallets almuebroderier og - tekstiler. Hansen var gennem et livslangt studium blevet ekspert i plantefarvning; ”han har udarbejdet en meget smuk serie af plancher hvor han viser danske planter, pressede og vedhæftet garnprøver af de farver der kan udvindes af hver enkelt plante” (NOTE).
Einars Hansen farvearbejde fik stor betydning både for Haandarbejdets Fremme og en hel generation af danske tekstilkunstnere. Hans farveskala var en fornyelse indenfor farver og æstetik, i dansk håndværk, kunst og design.
Som prikken over i’et var det Gerda Bengtson, maler og broderidesigner, hvis arbejde med Haandarbejdets Fremme og blomstergarnet prægede begge så meget at broderigarnet endte med at få navn efter hendes blomstermønstre.
Den originale farveskala på 99 farver er stadig den der bruges til Blomstergarnet, men antallet af farver er steget gennem tiden. Skiftende moder og kunstneres behov har medført at nye farver er fundet frem til, og dermed er antallet af farver oppe på omkring 130 farver.
