Van Dyck-stinget har fået sit navn efter den flamske maler Antoon van Dyck (1599–1641). Historien går, at navnet er opstået, fordi stinget minder om det overskæg, der var på mode på van Dycks tid, som ofte ses afbildet på hans malerier .
Antoon van Dyck er født i 1599 i Antwerpen, Belgien, død 1641. Van Dyck var elev af Peter Paul Rubens Han fik ansættelse ved det engelske hof som portrætmaler og er kendt for sine portrætter af Kong Charles I Stuart (1600-1649). Stinget er brugt i broderiteknikker som sortsyning og jakobinsk syning der var moderne i samme tidsperiode. Stinget
Vejledning
Stinget syes oppefra og ned mod en selv i en enkelt eller dobbelt påtegnet linje.
- Tråden kommer op i venstre side. Lidt op og til højre tages et hjælpesting i stoffet, midt på den linje man skal dække
- Stik nålen ned i stoffet i højre side lige ud for, hvor tråden først kom op og tag et skråt sting tilbage til venstre side. Kom op lige under det første sting
- Nu begynder man forfra, men i stedet for at stikke ned i stoffet, stikker man under de to tråde, der krydser hinanden
- Stik tilbage under stoffet og kom op lidt under udgangspunktet
- Fortsæt sådan til linjen er færdig
- Her illustreres, at man også kan starte stinget med et lille vandret sting på retsiden. Resten af syningen er den samme, som beskrevet ovenfor
Kategori
Periode
Forfatter
Litteraturhenvisninger
- Berlingske Haandarbejdsbog, bind 1, 1950
- Broderisting, Jytte Harboesgaard, 1980
Kilder
- https://pieceworkmagazine.com/stitch-in-time-vandyke-stitch/
Sprog
DK
Van Dyck-sting
GB
Van Dyke stitch
SE
Van Dyck-søm