Forskellige bundsyningsmønstre bruges i flere broderiteknikker, fx i falstersyning, på uldbroderede agehynder og i engelsk uldgarnsbroder. Bundsyning ligger enten helt oven på stoffet og er kun hæftet ned i stoffet i kanterne, eller også kan der være trukket tråde hen over bundstoffet, og disse bliver efterfølgende syet ned med forskellige sting.
Vejledning
Afstanden mellem de første tråde bliver bestemmende for resten af den flettede bund. De skal derfor tilpasses trådens tykkelse, så der er plads til at flette fire gange. Man kan lave hele bunden i den samme farve eller vælge flere forskellige farver at væve med.
- Træk først lodrette tråde hen over den form, der skal dækkes.
- Det næste lag er vandrette tråde, der væves ind i de lodrette tråde. Her kan det være en fordel at bruge en nål uden spids, så man ikke kommer til at sy ind i bundstoffet eller de udspændte tråde.
- Tredje lag skal væves ind ca. 45 grader på skrå. Se nøje på stingtegningen, så vævningen bliver korrekt over og under trådnettet.
- Det fjerde lag væves ind på skrå fra den anden side.
Litteraturhenvisninger
- Berlingske Haandarbejdsbog, bind 3, 1950
Sprog
DK
Flettet bundsyning
GB
Surface darning