Spansk syning er broderi udført med mørk (ofte brun) uldtråd på groft lyst lærred. Broderiet forestiller dyr og blomster, der snor sig ud og ind imellem hinanden, så det fylder på hele fladen. Motivverdenen er genkendelig i sit udtryk – man ser den også i andre landes folkebroderier – og bærer præg af den lokale flora og fauna. I dette tilfælde er det tydeligt, at Spanien er en halvø omgivet af hav, at de var afhængige af havet til fiskeri, og at de i årene 1500-1800 besad en stor flåde, der blev brugt til både krig, handel og kolonisering. Fisk og havdyr indgår derfor i mønstrene, og broderiernes udtryk er kraftfulde og legende. Der blev broderet med mange forskellige sting: kædesting, kontursting, flettesting, rumænske sting, fladsyning og tungesting. Nogle gange er udfyldninger syet på talte tråde i stoffet eller med forskellige bundsyninger.

Spansk syning blev i 1600-1800-tallet brugt som dekoration af dragter, på ærmer og kraver og på møbeltekstiler på samme måde som uldbroderi med blomster- og dyremotiver blev brugt i Danmark fx på agehynder og i England icrewelwork.

Spansk syning, eller spansk broderi, må ikke forveksles med Spanish work, der er en engelsk betegnelse for sortsyning.