Christian IV's perlestikker

I skatkammeret under Rosenborg Slot findes ridetøjet fra den udvalgte prins Christians bryllup i 1634. Bundstoffet er sort fløjl, men det er ikke synligt mange steder, da ridetøjet er tæt broderet med guld, juveler og perler. Det var perlestikkeren Gert Osserijn, der udførte dragten, delvist med genanvendelse af ældre smykker ¹. Osserijn var fra året 1634 ansat ved Christian IV’s hof med en fast årlig gage – og dette var sigende for tiden.
I en artikel i det naturvidenskabelige magasin Naturen fra 1905, hvorfra alle nedenstående citater er hentet, skriver artiklens forfatter Anne Erslev:

“Perlestikkeriet blev øvet over hele Europa, ogsaa i det fattige norden. I Danmark fandtes paa Kristian IV's tid ikke mindre end 9 perlestikkere alene i Kjøbenhavn, og selv i tugthuset var der en blandt de haandverkere, som skulde oplære fangerne i alskens nyttig dont. Allerede Frederik I maatte udstede et forbud mod, at adelsdamer til daglig gik i perlestukne kjoler eller bar perlestukne huer. 1621 forbød Kristian IV enhver ufri uadelig brud at pynte sig med “perlekjæde". Paa den tid var perlepyntede huer imidlertid blevet en hel nødvendighed for damer af stand, det ser vi paa alle de gamle billeder. Enhver adelig dame maatte eie en 3-4 stykker.”

Det samme gjorde sig gældende på den anden side af sundet: “Erik XIV havde da ogsaa 15 perlestikkere paa selve Stockholms slot, og de arbeidede kun for ham. En af dem fik 800 kroner om aaret, dengang en meget høi sum.”

Stjerne fra bryllupssadlen (1634) fyldt med perler

Våbenskjold i guldbroderi med perler

At pynte sig med perler går tilbage til oldtiden, hvis ikke længere, men fra oldtiden findes både arkæologiske fund samt kilder, der beskriver perlernes værdi og brug samtidig med, at de besynger dem i alverdens poetiske vendinger. Dertil var perler omgivet af en vis mystik – man troede, de besad magiske kræfter, og de blev derfor også brugt til at lave helbredende og styrkende drikke. Man mente, at “[...] de fremkaldte ynde og tække og var gode mod feber, faldesyge og blodgang. Der blev baade lavet perlepulver og perletinktur, og af rentemester-regnskaberne fra 1617 ved vi (artiklens forfatter, red.), at Frederik III betalte 16 rdl. for 2 lod magisterium eller mesterpulver af orientalske perler."

De første danske perler skulle efter sigende være fisket under Christian IV i Kolding Amt, og historikeren Niels Slange skriver herom, “[...] at bønderne paa den tid havde fundet et Perlefangst udi een Sø; men at de længe holdt dette tausk, formedelst dend gevinst de deraf hafde.” Da kongen omsider fik det at vide, tilegnede han sig retten.

Bryllupssaddel fra 1634

Det var en overdådig og uhyre kostbar mode – flere steder finder man beskrivelser af, at adelige “blev bragt til tiggerstaven ved pyntesyge” – tidens malede portrætter vidner også herom. De portrætterede bærer tekstiler fulde af guld og ædelsten og rigt broderet med silke. Der var masser af arbejde til perlestikkerne; “Disse folk baldyrede med sølv, guld og ædle stene og arbeidede altid i stoffer, modsat guldsmedene. Mangfoldige var de klædningsemner, som stod til deres raadighed”. At baldyre er et gammelt ord for at brodere.

Detalje med drage fra bryllupssadlen, 1634. Rosenborg Slot

På sadlen af det føromtalte ridetøj er der syet store drager i guldbroderi. De er udsmykket med perler; nærmest “tegnet op” med perlerne, og i øjnene er der rubiner. Skyggerne på deres muskuløse kroppe er syet med rød silke. De store kongekroner, der ligeledes findes på begge sadlens sider, er tredimensionelle i en grad, så de stikker ud fra sadlen.

Guldet på sadlen står stadig skinnende gyldent, så den brugte guldtråd kan ikke have været forgyldt sølv, som ellers var det almindeligste i tiden. Men sølvet ville være anløbet og være blevet sort, som vi ser det i mange bevarede guld- og sølvbroderier.

Mod artiklens slutning spekulerer forfatter Anne Erslev over, at der:

“[...] I Hamburgs stadsbibliotek findes en bog, kaldet det danske riges skatkammer". — Desværre har jeg ikke selv seet den; thi der er ikke nogen gjengivelse deraf paa vore biblioteker, og ingen af vore lærde lader til at kjende den. Den tyske videnskabsmand, som jeg skylder oplysningerne om den, skriver imidlertid, at den indeholder 40 pergamentsblade med haandtegninger, og heri er der afbildet ikke mindre end 5 pragtfulde perlekroner, som siges at have tilhørt Kristian IV. Desuden er der 15 perlehalsbaand, hvoraf et med 201 store, kugleformede perler. Endvidere er der 45 medallioner, som mændene bar inden ordeners indførelse, og næsten hver af disse brystsmykker har 3 nedhængende perler. Men hvor er alle disse skatte blevet af? Paa Rosenborg findes en eneste ting, der kan være et af de omtalte stykker. Det er Kristian IV's pragtfulde perlekrone, vurderet til 100,000 kr. Den er udført af mester Fiuren i Odense. Men hvor er de andre fire kroner og alt det øvrige? Har kongen givet det til sine børn eller solgt det i rigets nød? Det kan jeg ikke oplyse.”

Senere skriver hun:

“Mellem det danske kronguld findes ogsaa Sofie Magdalenes pragtfulde perlesmykker, en snor og flere klenodier. Dronningen har selv efterladt en fortegnelse over sine smykker, hvori hun siger, at halsbaandet — der indeholder 20 uregelrette perler, saa store som dueeg var en gave, hun fik af sin svigerfader, Frederik IV, da hun havde født sønnen, Frederik V. Mon det skulde være en rest af Kristian IV's perleskatte fra Hamburgerbogen?”

Dette er som sagt forfatterens spekulation, men ikke desto mindre en sjov tanke – når nu Rosenborgs kuratorer selv skriver, at ridetøjet er udført af delvist genbrugte smykker. Det ville i hvert fald ikke være usandsynligt, når man tager deres høje værdi i betragtning.

Litteraturhenvisninger

Tove Engelhardt Mathiassen. Broderier og mennesker. En skitse til dragthistoriernes kulturhistorie. Nordisk dragtseminar, 2003.
Naturen; illustreret maanedsskrift for populær naturvidenskab, 1905, 29.årg. Redigeret af Dr. J. Brunchorest. Udgivet af Bergen Museum

Kilder

¹Rosenborg museum, "http://www.kongernessamling.dk" www.kongernessamling.dk, Rum E, genstand nr. 3010.

Sprog