Image
Syringe
Syramme

De to mest almindelige typer syrammer er de runde og de firkantede. De runde syrammer består af to ringe; den ene lidt større end den anden. På den største ring er der et beslag med en skrue, der skal løsnes, når stoffet placeres i rammen, og spændes efterfølgende med en skruetrækker, så stoffet bliver ved med at holde sin spænding. En tommelfingerregel er, at rammer, der har en diameter større end Ø12cm, bør sættes fast til bordet eller på et beslag. Det er alt for hårdt for holdehånden at styre de store rammer uden støtte. De små rammer kan man bedre håndtere med en hånd. Det er en vurderingssag fra broderi til broderi hvilken ramme, man skal vælge. Hvis man laver et stort broderi, er det en god ide at vælge en stor firkantet ramme. Man kan bedre overskue sit arbejde, og det, man allerede har broderet, bliver ikke beskadiget af at blive presset ind imellem ringene. Samtidig kan man have begge hænder fri til at brodere med, så man kan have en hånd på retsiden og den anden på bagsiden – dette gør arbejdet hurtigere at udføre og giver et smukkere resultat.

Runde syrammer kan man finde i flere butikker herhjemme, men de firkantede rammer er svære at finde. Man kan spørge en snedker om hjælp til at få lavet en ramme lige efter det behov, man har, og man kan også sætte et lille stykke stof i en stor ramme, så den kan bruges til flere forskellige arbejder. Når rammen ikke er i brug, fylder den bare de fire pindes længde og tykkelse.

Posterbillede
Image

De firkantede rammer består af to flade pinde med huller i, kaldet hulpinde, og to kraftigere stokke, der kan være firkantede eller runde, med et robust bændel sømmet fast på. Hulpindene skal være af en vis tykkelse og stivhed, så de ikke bøjer under en kraftig opspænding. Hullerne må gerne være placeret i tre rækker og så tæt på hinanden, at hvert hul lige strejfer det næste hul. Det giver mulighed for en perfekt opspænding. Der behøver ikke være huller på de midterste 20-30 cm. Dem får man sjældent brug for, og så beholder man styrken i træet. Stokkene skal have et bændel/en gjord fastgjort i længderetningen, der bruges til at sy stoffet fast på. Hvis stokken er firkantet, må kanterne være afrundende, således at der ikke kommer skarpe mærker i stoffet, hvis man har brug for at rulle stoffet på stokken. Hvis stokken er rund, kan det være en fordel, at enden er firkantet, enten ved at der sættes en firkantet klods på, eller ved at man høvler rundstokken til, så enderne fremstår firkantede. Dette for at stokkene ikke ruller, når man spænder sit stof op. Der skal på disse kraftige stokke være et aflangt hul/en slids, der passer til hulpindene, og her må der gerne være et hul/en slids både lodret og vandret, igen for at man kan lave den bedste opspænding med kvarte omgange.

Når arbejdet skal spændes op, begynder man med at sy stoffet fast på bændlerne med kastesting. Her er det vigtigt, at stoffet kommer til at sidde trådlige over for hinanden på de to stokke. Nu kan stoffet rulles ind til der, hvor broderiet skal begynde. Sæt hulpindene i stokkene og stram rammen op ved at sætte små pløkke i hullerne på indersiden af stokkene. Begynd med de to huller længst væk fra dig selv, og stram nu rammen op ved hjælp af hofte eller knæ, og sørg for at begge sider strammes lige meget. Til sidst skal der sættes bændler eller snore i stoffet på de to sidste sider, og disse føres rundt om hulpindene, indtil man har et fuldstændigt trådlige og fast opspændt stof.

Image

Her viser Charles Aubin i 1770, hvordan og hvor stramt en syramme skal opspændes. Læg mærke til alle detaljer ved rammen, at brodøserne sidder ved vinduet, og at de rammer, der ikke er i brug, hænger på væggen. Sådan gør man stadig på broderiværksteder i dag verden over.

Når man køber en rund ramme, skal man se efter to ting. Træet skal være af god kvalitet, gerne bøgetræ, og være forarbejdet således, at der ikke er splinter og ru kanter, der kan rive i stof og tråde. Beslaget skal være kraftigt og solidt, så det kan holde til at blive spændt hårdt op. Det er en fordel at bevikle de to ringe med skråbånd eller gazestrimler, så stoffet ikke glider på det glatte træ. Begynd beviklingen således, at samlingen ligger på indersiden af den inderste ring og på ydersiden af den yderste ring. Når du skal spænde stoffet op i syringen, lægger du den inderste ring på et bord. Læg derefter dit stof med retsiden opad oven på ringen. Pres nu forsigtigt den øverste ring ned over, og sørg for at stoffets tråde forbliver lige og vinkelrette på hverandre. Nu kan skruen spændes fast. Når du går fra arbejdet, tages ringene fra hinanden for ikke at efterlade permanente mærker i stoffet.

Image
Rund syramme med bændel

I Sevilla findes broderiværkstedet Sucesores de Elena Caro, hvor de er specialiseret i guldbroderi. Her viser José Luis og Ana Martin Gonzalez, hvor stramt en ramme skal være spændt op, når man broderer guldbroderi. Det er Ane Løser og Lizzi Damgaard der taler på videoen.

Image
Rund syramme med bændel. Foto Ole Akhøj
Image
Rund ramme, montering af bændel. Foto Ole Akhøj
Kategori
Periode
Reference
Forfatter
Litteraturhenvisninger
  1. Art of the Embroiderer, Charles Germain de Saint-Aubin, 1770
  2. Berlingske Haandarbejdsbog bind 3, 1950
Kilder
  • Værkstedet Elena Caro i Sevilla

Sprog

DK
Syramme
DE
Stickrahmen
ES
Bastidor de bordado
FI
Kirjontakehys
FR
Cadre de broderie
GB
Embroidery hoop, slate frame
IS
Útsaumsrammi
NO
Brodereramme
SE
Broderiram