Amagersyning er en del af den danske folkebroderitradition (almuebroderi) med det særpræg, som de hollandske bønder havde med fra deres hjemlands tekstiltradition, da de kom til Danmark i 1521. Bønderne på Amager blev ad flere omgange midtpunkt for en national dyrkelse af folkets sæder og skikke. Først i guldalderkunsten, hvor deres særegne dragter blev afbildet blandt andet af maleren Julius Exner (se billede: Besøget hos bedstefader) og igen i 1900-tallets første halvdel, da amagerdragten, denne gang med fokus på det håndarbejde den repræsenterede, blev teknisk og historisk studeret af blandt andre Elna Mygdal, museumsinspektør på Dansk Folkemuseum.
Fra begyndelsen af 1800-tallet forandredes maleruddannelsen på Københavns Kunstakademi som følge af internationale strømninger og ikke mindst pga. C.W. Eckersberg og J.L. Lund, der begge var professorer på akademiet fra 1818. I stedet for at tegne efter gipsafstøbninger af antikkens skulpturer skulle eleverne nu ud og tegne i det fri eller tegne efter levende modeller. Det medførte et stærkt ønske om at skildre omverdenen mere trofast end tidligere, hverdagssituationer fx, men ikke nødvendigvis hele virkeligheden. Motiver og stemninger var ganske vist fundet i det danske: man interesserede sig for nordisk mytologi, naturen og folkesagn, så vel som dagligdagen, familielivet og for folkedragterne – alt sammen et udtryk for forankringen i den frodige muld, der var Danmark – men hvad der ikke blev skildret, var regnvejrsdagene, de sølle eksistenser og storbyens fattige brokvarterer. Malerierne skildrede en idylliseret dagligdag, med værdigt trængende, det gode liv, kernefamilien, og farverige bondegilder med munterhed og fællesskab.
Guldalderen (ca. 1800-50) vendte blikket indad og fandt stolthed i nationale skildringer af folkeliv og landets historie. Perioden kendes også som nationalromantikken, eller som en del af nationalromantikken, da denne periode fortsætter indtil ca. 1920. Nationalromantikkens tro på nationen som en stor familie samlet af fælles værdier og sprog satte sig mange spor i både kunsthistorien og i håndarbejdshistorien, heriblandt amagersyning.
Amagersyninger består bl.a. af platwerk, der er tællesyning i særlige mønstre, og enkeltudskårs, der er dragværk i amagerbøndernes version. Dobbeltudskårs er baldyringsgrunde, og Witwerk er stoppede hulsømme. Skaarkens (skårkens) er en slags kvadrathulsøm og zigzaghulsøm udført i brede borter og i bestemte mønstre. Flettestingssyning er udført efter korsstingsmønstre og med sort silketråd på hørstof (stingtegning).
- foto af amagerfamile. Danske folkedanseres studiesamling
- foto af amagerfamile. Danske folkedanseres studiesamling
- foto af amagerfamile. Danske folkedanseres studiesamling
- Læg mærke til barnets hue, den blå underhue er udført i dobbeltudskaars
- Amagerhue udført i dobbeltudskaars, fra Danske folkedanseres studiesamling
- En prøve på Skaarkens udført på en schweizerklud
- Den unge mand på maleriet har et silkebroderet tørklæde med frynser i halsen
- Kulørt amagersyning blev syet på tørklæder, der kendes som amagertørklæder. Motiverne er store blomster placeret i hjørnet af tørklædet, hvor de kunne ses og ikke blev slidt, når tørklædet blev bundet. Der er eksempler på, at tørklæderne er broderet i to af tørklædets hjørner over for hinanden, det ene hjørne i sorgfarver, det andet i festfarver. Broderiet syes i ramme og blev udført med flossilke eller uldgarn i sparesyningsteknik, hvor retsiden ligner fladsyning, men på bagsiden tager man kun et lille sting og stikker op igen lige ved siden af, hvor man kom ned.
- Witwerk er de smalle hulsømme og platwerk er tællesyningen imellem hulsømmene
- Mygdal, Amagerdragter, vævninger og syninger;
- Berlingske Haandarbejdsbog Bind 1. 1950.
- Vort hjem, Emma Gad, Det nordiske forlag, bind 3 side 22-23
- www.amagermuseet.dk