Edderkoppen bruges i baldyringsgrunde, i edderkophulsøm og i hardangersyning. Dette "sting" har fået sit navn efter dets udseende og udførsel. Det er næsten som at lave et edderkoppespind med edderkoppen i midten. Man kan lave stopningen et par gange rundt i de udspændte tråde eller fylde feltet helt ud til kanten.

Image
Image
1. Edderkop
Image
2. Edderkop
Image
3. Edderkop
Image
4. Edderkop
Image
5. Edderkop
Image
6. Edderkop
Image
7. Edderkop
Vejledning
  1. Når der er trukket tråde ud til det, man skal sy, stoppes eller kastes der rundt i kanten af hullet
  2. Når man er midt på den tredje side, trækkes det første ben vinkelret over til modsatte side
  3. Slyng 4 gange omkring tråden tilbage til kanten og fortsæt kastningen til hjørnet
  4. I hjørnet spændes endnu et ben over til det modsatte hjørne. Benet skal gå på hver side af det første ben – over og under
  5. Midt på den sidste side trækkes tredje ben
  6. Det fjerde og sidste ben trækkes fra det sidste hjørne i firkanten. Der slynges to gang ind til midten, og nu kan stopningen begynde rundt om centrum, over og under. Når man er en gang rundt, skal man gå enten over eller under to ben og væve videre over og under. Hver gang man har været en gang rundt, laver man samme spring over to ben
  7. Edderkoppen afsluttes ved, at man kaster over det sidste ben. Man kan nu fortsætte arbejdet hen til næste firkant
Litteraturhenvisninger
  1. Berlingske Haandarbejdsbog, bind 1, 1950
  2. Bondesyninger på lærred 3, Gudrun Andresen, Borgen, 1986

Sprog

DK
Edderkop