Sparesyning bliver også kaldt for amagersyning eller kulørt amagersyning. Denne fladsyningsteknik blev brugt på amagerkonernes tørklæder. Motiverne er store blomster placeret i hjørnet af tørklædet, hvor de kunne ses og ikke blev slidt, når tørklædet blev bundet. Der er eksempler på, at tørklæderne er broderet i to hjørner over for hinanden – det ene hjørne i sorgfarver, det andet i farver til fest.
Vejledning
Broderiet syes i ramme og er blevet udført med flossilke eller uldgarn i sparesyningsteknik. I denne teknik ligger al tråden på retsiden. På den måde sparede man på den kostbare silketråd. Retsiden ligner fladsyning, mens der på vrangsiden kun ses små sting i motivets konturer.
- Mønstret skal være påtegnet stoffet, og stoffet spændes op i en syramme. Kom op i den ene side af motivet, spring ned på den modsatte side og tag et lille nip i stoffet. Spring tilbage til den første side igen og tage et lille nip i stoffet, fortsæt så fremdeles.
- Når den første flade i motivet er broderet, går man videre til det næste motiv. Kom op i den nye mønsterstreg og tag et lille nip lidt inde i det første, der er syet. Så får man en glidende overgang, og man ikke kan se samlingerne i fladen, der skal udfyldes.
- På bagsiden tager man kun et lille sting og kommer op lige ved siden af, hvor man kom ned. Derfor er der kun en række små nip at se på bagsiden.
Litteraturhenvisninger
- Berlingske haandarbejdsbog bind 1, 1950
- Bonniers håndarbejdesbog
Sprog
DK
Sparesyning