Større sakse, f.eks. skræddersakse, opnår krumningen under smedningen, mens bladene på små sakse, f.eks. broderesakse, slibes krumme. Når en saks er lukket, skal dens to spidser mødes i en vis spænding, og det skal være muligt at kikke ind mellem de to blade, som tilsammen danner en lang, ganske smal ellipse. Det er det præcisionsarbejde, der kræves ved fremstilling af en god saks, som i forbindelse med jernets kvalitet, gør at den bliver relativ dyr. Små billige broderesakse støbes og hærdes, men de er ikke gode - de gaber bl.a. hurtigt - og deres slibning er tit ringe. Her, som overalt, kræves et godt værktøj til godt arbejde. Jo sværere det stof er, en saks skal klippe, desto mindre må den vinkel gøres, hvori saksens kæber møder hinanden. Skræddersaksen er af hensyn hertil helt anderledes formet end f.eks. papirsaksen. Skræddersaksens kæber er korte, mens håndgrebene i forhold hertil er lange; på papirsaksen er det omvendt. En skræddersaks har, for at personens arbejdseffekt skal øges, foruden et øje beregnet til tommelfingeren det andet øje beregnet til to fingre."