I Canterbury Tales, skrevet af G. Chaucer i perioden 1390-1400, står der fx ”Her smock was white and embroidered in front and behind with coal-black silk and embroidered also on the inside and outside of the collar.” Det er derfor mere sandsynligt, at dronningens håndarbejdsevner og æstetiske udtryk, de motivverdener hun havde med, har dannet mode og er blevet flettet ind i en allerede eksisterende broderitradition. Den broderiteknik og det nye æstetiske udtryk, Catharina bragte med sig, er den ene gren af sortsyning, og den som i England kaldes Spanish work. Denne gren har geometri som sit æstetiske udtryk, fordi den syes over talte tråde, og motiverne bliver udført med holbeinsting (dobbelte forsting) og udfyldt med korssting eller dobbelte korssting. Denne æstetik og teknik var kommet til Europa med maurerne og var i renæssancen særlig udbredt i Spanien og Italien. Derfra spredte den sig til Holland. Broderiet blev syet på manchetter og kraver, ligeledes sort på hvidt og var, grundet brugen af holbeinsting, ens på for- og bagside.
Den anden gren, som kaldes blackwork, blev traditionelt broderet på hvidt ligetrådet hørlærred med sort tråd i forskellige kvaliteter. Mønstrene var store blomsterranker, der snoede og snirklede sig jævnt over stoffet, hvor enderne endte i blade, blomster og frugter. Ind imellem disse blev grunden udfyldt af små dyr og insekter. Figurerne blev udfyldt med speckling for skyggeeffekt og dybde, og grene, stængler, kanter og andre motiver blev syet med flettede båndsting, kædesting, vendte kædesting, Van Dyck-sting, knaphulssting, koralsting, kontursting og tungesting. Motivverdenen var eventyrlig, lidt bizar, med tydelig inspiration fra planter og dyr eller småkryb man stødte på i sin hverdag: edderkopper, fluer, græshopper, natsværmere, sommerfugle og orme. Denne motivverden delte blackwork med det engelske uldgarnsbroderi, omend det her er i større format: skovens lidt større dyr – det passer bedre til uldgarnets tykkelse, og også flere fabeldyr. Sortsyningen dækkede ærmer, manchetter, større flader på skjorter, huer og kom tydeligt til syne under de opslidsede ærmer og de åbentstående overkjoler.