Sortsyning

Sortsyning er den danske betegnelse for det engelske blackworkSpanish work eller black stitch, og refererer til broderi med sort silke eller bomuld på hørlærred. De engelske betegnelser dækker dog over to, lidt kantet sagt, forskellige udtryk med afsæt i to forskellige traditioner, og det danske begreb sortsyning refererer i høj grad mest til den ene gren, den der kaldes Spanish work.

Det har heddet sig at sortsyning kom til England med den spanske prinsesse Catharina af Aragonien, da hun blev gift med Henrik d. 8., og efterfølgende, i 1501, blev dronning af England. Derfor fik broderiet navnet Spanish work, (ej at forveksle med spansk syning, selvom det faktisk ikke er helt umuligt at forestille sig, at det hun syede var spansk syning, der både i motivverden og æstetisk udtryk kan minde om sortsyning), men kilder 1 viser, at sortsyning i blackwork-udgaven har været kendt længe forud for Catharinas ankomst.

Image

I Canterbury Tales, skrevet af G. Chaucer i perioden 1390-1400, står der fx ”Her smock was white and embroidered in front and behind with coal-black silk and embroidered also on the inside and outside of the collar.” Det er derfor mere sandsynligt, at dronningens håndarbejdsevner og æstetiske udtryk, de motivverdener hun havde med, har dannet mode og er blevet flettet ind i en allerede eksisterende broderitradition. Den broderiteknik og det nye æstetiske udtryk, Catharina bragte med sig, er den ene gren af sortsyning, og den som i England kaldes Spanish work. Denne gren har geometri som sit æstetiske udtryk, fordi den syes over talte tråde, og motiverne bliver udført med holbeinsting (dobbelte forsting) og udfyldt med korssting eller dobbelte korssting. Denne æstetik og teknik var kommet til Europa med maurerne og var i renæssancen særlig udbredt i Spanien og Italien. Derfra spredte den sig til Holland. Broderiet blev syet på manchetter og kraver, ligeledes sort på hvidt og var, grundet brugen af holbeinsting, ens på for- og bagside.

Den anden gren, som kaldes blackwork, blev traditionelt broderet på hvidt ligetrådet hørlærred med sort tråd i forskellige kvaliteter. Mønstrene var store blomsterranker, der snoede og snirklede sig jævnt over stoffet, hvor enderne endte i blade, blomster og frugter. Ind imellem disse blev grunden udfyldt af små dyr og insekter. Figurerne blev udfyldt med speckling for skyggeeffekt og dybde, og grene, stængler, kanter og andre motiver blev syet med flettede båndsting, kædesting, vendte kædesting, Van Dyck-sting, knaphulssting, koralsting, kontursting og tungesting. Motivverdenen var eventyrlig, lidt bizar, med tydelig inspiration fra planter og dyr eller småkryb man stødte på i sin hverdag: edderkopper, fluer, græshopper, natsværmere, sommerfugle og orme. Denne motivverden delte blackwork med det engelske uldgarnsbroderi, omend det her er i større format: skovens lidt større dyr – det passer bedre til uldgarnets tykkelse, og også flere fabeldyr. Sortsyningen dækkede ærmer, manchetter, større flader på skjorter, huer og kom tydeligt til syne under de opslidsede ærmer og de åbentstående overkjoler.

Fordi teknikken var enkel, blev den overvejende syet af de arbejdende kvinder som en del af deres huslige arbejde, hvor de brugte den til udsmykning af egne tekstiler, men fra slutningen af 1500-tallet blev sortsyning også højeste mode blandt adel og kongelige. Portrætmalerier fra denne periode er en rig kilde til og et indblik i den meget overdådige mode, der fandtes blandt de europæiske landes rige og også indflydelsesrige adel og kongelige. På en hel del portrætter ser man tydeligt sortsyningen båret af Elizabeth I.

Under sidste del af Elisabeth I’s regeringsperiode, og efterfølgende under Kong James I (ca 1570-1625), var spansk mode ikke i høj kurs: Landene lå i krig, og det forhold afspejledes naturligvis også i moden. I den periode dyrkede englænderne det, som traditionelt set blev betragtet som oprindeligt engelsk, nemlig blackwork. Det har sendt et klart signal, både til landets fjender, men også til landets befolkning, at dronningen lod sig portrættere i kjoler dekoreret med folkebroderier – et signal om ikke at lade sig tryne og om at være én af folket.

Image
Portræt af Elizabeth I af England, fra Jesus College, Oxford 1590

Få år senere forandrede sortsyningen sig – hvor den før var blevet udført med sort silke på hvide stoffer, som den oprindeligt blev syet, opstod den nu i en overdådig udgave, hvor broderiet bredte sig over de yderste lag af beklædningen, til fx jakker i stedet for skjorter. Broderiet dækkede nu hele flader, og skønt motiverne forblev de samme, blev de nu syet i farvet silke og med kniplinger syet i sølv og guld langs jakke- og sjalskanter. Også her kan vi vende os mod malerkunsten for at finde eksempler på denne stil, som fik navnet jakobinsk syning efter Kong James. Ikke kun fra England, men fra konge- og adelsportrætter andre steder i Europa, kan vi se, at denne stil vandt frem – vi har sågar fine eksempler på blackwork i jacobeansk stil i Christian IV’s klædeskab på Rosenborg Slot i København.2

Senere, i 1700-tallet, findes udtrykket fra sortsyning i flere egnsdragter uden for England. Som så ofte drysser en mode fra adelen ned på almuen, og dermed opstår moden på sin vis igen, men i et nyt folkeligt eller lokalt udtrykt. Således ser vi fx hvide tørklæder med geometriske mønstre udført i sorte korssting som en del af kvindedragten i Vos i Norge og Dalarne i Sverige. I Danmark finder vi udtrykket hos de hollændere, der kom til Amager og brugte sorte flettesting på de tørklæder, de bar i kirken.

I dag forbindes sortsyning nærmest udelukkende med den gren af blackwork, som har afsæt i Spanish work-traditionen. Sortsyning syes med holbeinsting, korssting og halve korssting over talte tråde. Udtrykket er geometrisk, men læner sig i dag mere op af en japansk æstetik, som i fx sashiko-broderi, som er mere minimalistisk, i stil med dansk designæstetik fra 1950’erne.

Image
Detalje af ærme
Litteraturhenvisninger
  1. Gostelow, M. Blackwork, 1976. S 13.
  2. Bonniers store Håndarbejdsleksikon, bind 15.
Kilder
  • Gostelow, M. Blackwork, 1976. S 13.
  • Christian d 4.s laksefarvede sjal på Rosenborg

 

Sprog

DK
Sortsyning
GB
Black work, Black stitch, spanish work