Fransk broderi er en tyk, hvid syning med underrining. Det bruges i navnesyning og syning af monogrammer på dåbskjoler og linned, hvor bogstaverne syes med underrining og derved får en fin reliefeffekt. I 1800-tallet var det meget anvendt på dåbskjoler og -huer, på kraver, manchetter og lommetørklæder. Det blev og bliver ofte forvekslet med engelsk broderi.
I planlægningen af fransk broderi til fx et monogram kan man tænke på sine motiver som små bakker, hvor vejen op til højeste punkt og ned igen skal være jævn. Hvis man går fra et smalt stykke uden underrining til et bredt stykke med underrining, kan der opstå en kantet niveauforskel. Her kan en underrining ud i de smalle områder af motiverne gøre overgangene mere glidende.
Hvis der skal være meget højde på broderiet, må undersyningen foregå i flere lag, hvor de øverste lag sting syes fast oven i de første sting og ikke ned i stoffet. Hvis man laver for mange underriningssting i stoffet, risikerer man, at stoffet vil rynke rundt om broderiet. Det er også derfor, at underriningen skal syes i en syramme. Fransk broderi bruges ofte til monogrammer og navnesyning, men har også været brugt til blomster, blade og grene samt små pletter.
Skal syningen af fransk broderi være jævn, må man være omhyggelig. Det er af højeste vigtighed at tegning, overføring og underrining udføres med stor akkuratesse for at få et smukt resultat. Først skal mønstret overføres med en fin, let overføring. Denne kan ikke fjernes, derfor skal den kunne dækkes af broderiet. Stoffet spændes op i en syramme, der passer til formålet, og syningen udføres med et blødt, glansfuldt bomuldsgarn, der har fylde, fx DMC coton floche à broder nr. 16 eller finere. Først skal konturen trækkes op med forsting. Her er det vigtigt, at stingene udføres således, at der bare tages et lille nip i stoffet, så det meste tråd ligger på retsiden. Figuren imellem forstingene udfyldes med kontursting eller kædesting og gerne således, at stingene er højest på figurens bredeste del og skråner ned mod de smallere ender. I monogrammer kan de tynde linjer i bogstaverne også underries, enten med kontursting eller dobbelte forsting, frem og tilbage. Når underriningen er færdig, oversyes den med kastesting, der altid syes fra venstre mod højre. Stingene syes vinkelret på figuren og helt tæt, så de dækker underriningen.
Billede 3-9 viser hvordan der er fem lag undersyning før den endelige oversyning i en fransk plet.
