Nedlagt syning syes altid på et stykke bundstof, der er spændt op i en syramme. Som navnet siger, lægger man en tråd oven på stoffet og syer den fast – nedlægger den – med en tynd tråd, der syes vinkelret rundt om tråden. De tråde, man vælger at nedlægge, kan f.eks. være strå, hør, silke, uld og guldtråde. Tråd, man normalt ikke kan brodere igennem stoffet, kan nedlægges med denne teknik.
Syningen kan ligge helt vandret fra side til side, og man kan lave fine mønstre med nedsyningsstingene. Nedsyningstråden kan være i den samme farve som den tråd, man nedlægger, eller være i en afvigende farve, så mønstret forstærkes.
Nedsyningen kan også følge en form, et blad for eksempel. Her skal man tænke over vendingerne i syningen. De kan laves på forskellige måder, og alt efter om det er en blød og føjelig silketråd eller en stiv og uformelig guldtråd, skal man bruge forskellige fremgangsmåder.
Man kan også lave en undersyning af filt og snore, så syningen får reliefvirkning. Er denne undersyning blød, vil nedsyningsstingene trække den nedlagte tråd ned i underlaget, og man får en bulet overflade, som kan give en smuk skyggevirkning. Herunder beskrives grundprincipperne i nedlagt syning, der kan læse mere om denne teknik under guldbroderi.

Image
Image
Begynd med en knude på retsiden og kom med nålen inde i figuren
Image
Stik om til bagsiden og kom op igen midt i det første sting
Image
Stik ned lige uden for stinget og gentag hvis det er nødvendigt
Image
Stik op i kanten af figuren. Broderiet kan nu begynde
Image
Rygmotivet fra Århus Domkirkes røde messehagel
Image
Århus Domkirke rød hagel, tegnet af H.M.Dronnnigen
Image
Rød messehagel, tegnet af H.M.Dronnnigen. Broderi udført i nedlagt syning med forskellige nedsyningssting.
Image
Rød messehagel, tegnet af H.M.Dronnnigen. Broderi udført i nedlagt syning de små guldflammer er syet hver for sig og sat på efterfølgende.
Vejledning

Spænd bundstoffet stramt op i en syramme, helst en firkantet ramme, der kan holde en konstant spænding under hele arbejdet. Overfør mønstret på bundstoffet.

  1. Begynd den nedlagte syning ved at binde en knude på den tråd, du skal sy med. Stik nålen fra retsiden og ned på bagsiden, uden for motivet. Knuden sidder nu på retten. Stik op og ned med nålen lige inden for påtegningen i det hjørne, hvor nedsyningen begynder.
  2. Stik op på retsiden igen og sørg for at nålen stikker igennem det første sting.
  3. Stik ned på bagsiden og gentag gerne dette to til tre gange. Nu er tråden hæftet. Knuden kan klippes af med det samme eller når broderiet er færdigt.
  4. Begynd den første række ved at komme lodret op i kanten af din påtegning med nålen.
Image
1. Første række - stik op på ydersiden og kom ned på indersiden
Image
2. Sidste sting i første række, vær opmærksom på at vendingen fylder noget
Image
3. Vending med parallelle tråde
Image
4. Vending med krydsede tråde, denne vending fylder mindst
Image
5. Nedlagt syning - murstensforbandt, vending med krydsede tråde
Image
Bagsiden af nedlagt syning i murstensforbandt
Image
6. Nedlagt syning - lille gåseøje, vending med parallelle tråde
Image
7. Nedlagt syning - flettemønster
Vejledning 2
  1. Læg den tråd der skal nedlægges ned på stoffet og begynde den første række ved at komme lodret op med nålen i kanten af påtegning. Hvis der syes med guldtråd, lægger man to tråde ved siden af hinanden. De støtter hinanden, så trådene ikke ligger og singler. Det går også hurtigere med to tråde ad gangen. Den første række syes udefra og ind mod motivet. Stingene skal ligge vinkelret på tråden og der skal være 0,5 cm eller mindre imellem hvert sting.
  2. Når man når til enden af motivet skal tråden vendes. Sy et sting i kanten af motivet, de to tråde følges parallelt rundt i en bue.
  3. Sy endnu et sting i kanten af motivet. Denne gang og fremover, kommer nålen op på indersiden af de to tråde og der stikkes ned skråt indunder den første række. Dette for ikke at stikke nålen ind i trådene og for at rækkerne bliver trukket tættere til hinanden.
  4. Man kan også vende trådene, så de bytter plads. Den ene tråd ligger oven på den anden i vendingen. Dette gør at vendingerne fylder mindre.
  5. Der kan laves mange forskellige mønstre på en flade. Murstensforbandt er den mest brugte og giver en jævn og rolig overflade.
  6. Bagsiden af murstensforbandt ser således ud.
  7. Dette mønster kaldes lille gåseøje, hvis man har et blødt underlag, danner det en meget fin reliefeffekt. Man kan også sy mønstret med en afvigende farve.
  8. Dette flettemønster er mere avanceret og kræver en større flade for at man rigtig får glæde af mønstret.

Skal man sy en organisk form, hvor der f.eks. er en spids, kan man gå længere frem med den ene tråd og lade den anden tråd vende tidligere. På den måde kan man komme ud i smalle former. Der kan laves mange forskellige mønstre på en flade, man kan også lade formen bestemme nedsyningsstingene. Hvis det f.eks. er et blad, kan nedsyningsstingene syes således at de bliver til ribber i bladet.

Image
Et blad, syet med nedlagt syning. Stingene bliver til bladets ribber

I 1993 blev denne røde messehagel taget i brug i Århus Domkirke. Det består af to lag. Det store silkebroderi er alt sammen nedlagt syning med silketråd. Der er brugt mange forskellige farver og nedsyningsmønstre. Oven på det er der applikeret små flammer, syet i nedlagt syning med guldtråd. Broderiet er udført af Lizzi Damgaard

Image
Flammer i nedlagt syning med silketråd. Tegning H.M.Dronningen
Kategori
Forfatter
Litteraturhenvisninger
  1. Berlingske Haandarbejdsbog, bind 2, 1950

Sprog

DK
Nedlagt syning
DE
Überfangstich, Anlegetechnik
ES
Zetillo
FR
Point de Boulogne
GB
Couching
IS
Lagður þráður, saumað yfir
NO
Leggsøm
SE
Läggsøm