Image
Bort på overlagen fra Designmuseum Danmark
Reticella broderi

Navnet på teknikken reticella kommer fra ordet rete, der betyder net på italiensk. Reticella kan både referere til en type broderi i udtrækssyning, der opstod i den italienske renæssance, og til de senere syede kniplinger, som broderiet udviklede sig til. I den tidlige udtrækssyning trak man tråde, enten skud- eller kædetråde eller begge dele, ud af hørlærred. Over de tilbagestående tråde syede man stolper og lavede således et net. I dette net syede man geometriske mønstre med slyngesting og knaphulssting.

Med tiden dannedes nettet ved blot at spænde de nødvendige tråde ud over et pergament og udfylde det med mønstre – såkaldt fri kniplingssyning. Mønstrene blev mere omfattende med tiden, de begyndte at inkludere diagonale tråde samt mønstre, der gik ind over stolperne, men grundlaget for kniplingssyningen var og er altid det geometriske net.

Image
Image
Constantin Hansen's maleri fra 1859. En husmoder ved sin båndvæv med to børn. Maleriet findes på SMK

Reticella-kniplingen er meget typisk for renæssancen, hvor den blev brugt på kyser, kraver, manchetter og kirketekstiler. Reticella vandt frem i hele Europa, blandt andet fordi den franske kong Henri IV i år 1600 giftede sig med Maria af Medici, der var fra en magtfuld italiensk fyrstefamilie. Med sig havde hun en mønstertegner fra Venedig, Federico Vinciolo, og hans broderidesign til reticella-kniplinger blev snart højeste mode ved det franske hof. Også i kongehusene i resten af Europa var disse kniplinger den absolut højeste mode.

Image
Mønstret på overlagnet er kvadrater der står på spidsen. Design Museum Danmark
Image
Læg mærke til de små picot'er der er på stolperne, inde i de åbne grunde
Image
Imellem kniplingsgrundene er der tællesyning og tællesyningsbånd.
Image
Imellem de klage grunde er der tællesyning og kvadratsting på skrå.
Image
Der er små picoter på alle de skrå stopler. Designmuseum Danmark
Image
I kanten af overlagnet er der syet en lille blonde

Skønt kniplingssyningen og kraverne ændrede udtryk gennem århundrederne, har reticella været populær og er blevet genoplivet flere gange siden. De klare grunde i den hedeboteknik, der hedder baldyring, er således den danske ækvivalent til reticella-kniplingen, på trods af at der er flere århundreder mellem deres storhedstider.

Kategori
Periode
Forfatter
Kilder
  1. En husmoder ved sin båndvæv taler med to børn, 1859. Maleriet er malet af Constantin Hansen 1804 – 1880. Statens museum for kunst (SMK)

Sprog

DK
Reticella broderi