Navnet på teknikken reticella kommer fra ordet rete, der betyder net på italiensk. Reticella kan både referere til en type broderi i udtrækssyning, der opstod i den italienske renæssance, og til de senere syede kniplinger, som broderiet udviklede sig til. I den tidlige udtrækssyning trak man tråde, enten skud- eller kædetråde eller begge dele, ud af hørlærred. Over de tilbagestående tråde syede man stolper og lavede således et net. I dette net syede man geometriske mønstre med slyngesting og knaphulssting.
Med tiden dannedes nettet ved blot at spænde de nødvendige tråde ud over et pergament og udfylde det med mønstre – såkaldt fri kniplingssyning. Mønstrene blev mere omfattende med tiden, de begyndte at inkludere diagonale tråde samt mønstre, der gik ind over stolperne, men grundlaget for kniplingssyningen var og er altid det geometriske net.
