Bundsyninger optræder i flere forskellige broderiteknikker. En bundsyning er den udfyldning, man laver inde i en blomst eller et blad, som man derefter typisk omkranser af f.eks. kædesting eller kontursting. I falstersyning kalder man det ”at sy på helt lærred”, og det er en meget god betegnelse for bundsyninger. De er nemlig kendetegnet ved, at man ikke trækker tråde ud eller trækker tråde sammen i stoffet. I falstersyning syes bundene med hvid hørtråd og fylder bunden med forskellige mønstre. I kulørt broderi ses de forskellige bunde på agehynder og i jakobinsk broderi, begge teknikker bliver syet med kulørt uldgarn. Bundsyning følger nogle gange stoffets tråde, og andre gange syes de frit uden hensyntagen til bundstoffet. Man skal være opmærksom på forskellen mellem bund og grund. Reglen er at en bund ligger oven på stoffet, og en grund er syet ned i stoffet som i hvidsøm og sammentrækssyning.