I Kongernes Samlings arkiv, Rosenborg Slot, i Brede, ligger dette gamle påbegyndte stramajbroderi. Det er syet med petit point eller halve korssting og da det aldrig er blevet færdigt, er det muligt at studere bundstoffet og bagsiden. Farverne er bevaret smukt da det formentligt ikke har været eksponeret for ret meget lys igennem århundrederne. Bundstoffet er en åben lærredsvævet hør, entrådet stramaj, og der er broderet med en fin totrådet uldgarn. Nogle af stingene er broderet på skrå, men de fleste er syet på lige frem og tilbage. Det kan man se på bagsiden af broderiet.
Jacobs drøm
Kilder
- Kongernes Samling, Rosenborg