Stigesting er en slags brede kædesting, der kan broderes, så det får et meget organisk udtryk. Man kan sy fra smalt til bredt og tilbage igen. Stinget kan fx. bruges til udfyldning af blomsterblade, eller man kan lave en bølgevirkning som på billedet her. Rytmen i tætheden på stinget kan varieres, så man dækker bundstoffet mere eller mindre. Det kan dog også sys for stort, så det bliver slasket og mister sin karakter, men der er god plads til at lege med dette sting.

Image
Image
Stik op i venstre side og ned i højre side
Image
Stik nålen ned inden i løkken i højre side og kom op i venstre side
Image
Rækken afsluttes med et lille sting over løkken
Image
Det lille sting skal være både i venstre og højre side
Vejledning

Metode I

Stinget syes oppefra og ned mod en selv. Det er lettest, hvis der er en dobbelt påtegnet linje at følge.

  1. Kom op i venstre side af påtegningen, stik ned lige overfor i den højre påtegning. Før nålen skråt nedenunder stoffet og kom op et stykke under det første sting i venstre side. Før tråden under nålen
  2. Stik nålen ned inde i løkken i højre side og kom igen op i venstre side. Det er vigtigt at "kæden" strammes til uden at blive for stram. Dette kræver lidt øvelse
  3. Når en række afsluttes, tages der først et lille sting omkring kæden i venstre side
  4. Derefter syes et lille sting i højre side. Se også metode II og vandrette stigesting
Image
1. stigesting lodret, metode II
Image
2. stigesting lodret, metode II
Image
3. stigesting lodret, metode II
Image
4. stigesting lodret, metode II
Image
Lodrette stigesting
Vejledning 2

Metode II

Stinget syes oppefra og ned mod en selv. Det er lettest, hvis der er en dobbelt påtegnet linje at følge.

  1. Kom op i venstre side af påtegningen og stik ned lige overfor i den højre påtegning. Før nålen lodret ned og kom op et stykke under det første sting i højre side, tråden føres under nålen
  2. Stik nålen ned inde i den første løkke i venstre side og kom med en lille afstand op lige nedenunder. Det er vigtigt at "kæden" strammes til uden at blive for stram. Dette kræver lidt øvelse, og det kan være en hjælp at bruge en rund syramme
  3. Næste sting laves i højre side og således fortsættes fra side til side
  4. Se hvordan man afslutter under stigesting metode I
Litteraturhenvisninger
  1. Broderisting, Jytte Harboesgaard, Borgens forlag, 1980

Sprog

DK
Stigesting, brede kædesting, stigekædesting
DE
Kettenband
FI
Leveä ketjupisto
FR
Point d'échelle
GB
Open chain stitch
IS
Opið lykkjuspor
NO
Åbne kjedesting
SE
Breda kedjestyng, öppna kedjestyng