Jakobinsk syning

Jakobinsk syning er ikke en selvstændig teknik, men refererer til en stilperiode, der blomstrede op og nåede sit højeste under den engelske konge James I, der regerede fra 1603-1625.

Allerede i sidste del af Elizabeth I’s regeringstid (1533-1603) findes der eksempler i malerkunsten på de især broderede jakker, som senere beskrives som værende “med jakobinsk syning”, altså i jakobinsk stil. Herhjemme findes der på Rosenborg et laksefarvet sjal, der har tilhørt Christian IV, i jakobinsk stil. Stilen var en dyrkning af det traditionelle blackwork: samme motivverden, samme teknikker – men udført i en langt mere overdådig udgave, syet med silke, i stærke farver og kantet med kniplinger syet i guld- eller sølv. Traditionelt blev sortsyning syet med en enkelt farve.

Detajle af portræt af Margaret Layton, c. 1620

Motivverdenen var, som i det ældre,blackwork eller sortsyning, en folkeeventyrlig gengivelse af skovens planter og de dyr og insekter, man møder der. Fra de helt små kryb som orme, edderkopper, sommerfugle og bier til de større som fugle, frøer, kaniner og hjorte. Karakteristisk for blackwork og ligeledes for jakobinsk syning var, at man udfyldte grunde og bunde meget tæt.

Der var således et myldrende liv på stoffet, hvor stængler og blade snirklede sig rundt og var omgivet af insekter, dyr og blomster.

I perioden, og efterfølgende, blev jakobinsk syning også almindeligt på sengegardiner og -himle samt sengetæpper. Her blev motiverne oftere syet i uld og kaldes således for crewelwork.

Detajle af den bevarede jakke fra Margaret Layton, ca. 1610-15

Detalje fra sjal, Rosenborg slot

Laver og natsværmere, Rosenborg slot

Litteraturhenvisninger

Berlingske Håndarbejdsbog, bd. 2
Bonniers store Håndarbejdsleksikon, bd. 8

Kilder

waistcoat fra Victoria and Albert museum i London

Sprog

DK

Jakobinsk syning

GB

Jacobean embroidery - Stuart embroidery