Dette sting bruges blandt andet i tællesyningsmotiverne. De skrå linjer deler felterne ind og omkranser forskellige motiver.

Hvis stoffet er åbent, kan man lave en hulsømsvirkning ved at trække stingene til under syningen. Pas på ikke at stramme for hårdt, da stoffet så vil rynke i det færdige broderi.

Image
Image
1. Kvadratsting på skrå
Image
2. Kvadratsting på skrå
Image
3. Kvadratsting på skrå
Vejledning

Skrå kvadratsting syes på talbart lærred oppefra og nedefter, og retningen er skråt ned til venstre.

  1. Sy skiftevis et vandret og et lodret sting. Nålen stikkes ned i samme hul, som det forrige sting er kommet op af, og nålen føres på skrå bag på stoffet.
  2. Når rækken skal endes, laves et skråt sting, ned mod højre, så der bliver et kryds på bagsiden.
  3. Nu vendes sytøjet og man sy igen skiftevis et lodret og vandret sting og kommer op og ned i samme huller, som stingene i den første række. På den måde dannes der kvadrater på skrå, der støder hjørnerne mod hinanden.
Litteraturhenvisninger
  1. Berlingske Haandarbejdsbog, bind 2, 1950
  2. Bondesyninger på lærred 2, Gudrun Andresen, Borgens forlag 1983. ISBN 418-7187-1
  3. Jeg broderer selv, Politikens forlag, 1963

Sprog

DK
Kvadratsting på skrå, Stikkels i amagersyning
GB
Diagonal four-sided stitch
SE
Kvadratsøm