Image
Tællesyning stjerner og skrå bånd
Tællesyning

Tællesyning kan være en hedeboteknik (1770-1870) eller den samlende betegnelse for broderi over talte tråde, der modsat frit broderi er kendetegnet ved, at man tæller sig vej gennem sit broderi ved at forholde sig til stoffets tråde. Det er dog mere sandsynligt, at der ved tællesyning refereres til en bestemt syning, nemlig fladsyning over talte tråde. Den kendes fra hele Europa, og var derfor også kendt herhjemme før hedebosyning opstod, men oftest blev den syet i kulørt tråd, hvorimod den i hedebo blev syet hvidt i hvidt og dermed får et damasklignende udtryk med de mange brudte blanke flader. Tællesyning blev syet i alle faser af hedebosyning, undtagen udklipshedebo, og forekommer også i de andre folkelige egnsbroderier fra samme tid.

Image
Image
Tællesyning på skjorte. Danske folkedansere studiesamling

Tællesyningens motivverden var geometrisk, og karakteristisk var især stjerner, trekanter og kvadrater på skrå. I kombination med dragværk og rudesyning bestod motiverne også at stiliserede træer, blomster og dyr. Tællesyning blev syet på de samme tekstiler som de andre hedebosyninger: skjorter, særke, mellemværker på pudevår, borter på pyntehåndklæder, knæduge og på stolpestykker.

Tællesyning formodes at stamme fra Italien, hvor den bærer navnet punto reale(det kongelige sting), og er at finde i nogle af de italienske kniplingssyninger, som vi i sin senere form kender under navnet reticella. I reticellaen finder vi også de mønstre, som efterfølgende er blevet karakteristiske for tællesyning i folkebroderiet, fx hedebostjernen, trekanter og kvadrater.

I amagersyningen kaldtes tællesyning for platwerk – et navn der, ganske forvirrende, i nogle sammenhænge og kredse, er blevet både synonym for alle former for talt fladsyning, og samtidig er navnet for noget helt bestemt – præcis som tællesyning. Også på Lyø har tællesyning været en del af det traditionelle folkebroderi. Udtrykket var anderledes, da de kombinerede tællesyningen med røde og blå korssting samt hulsømme og snørehuller.

Image
Tællesyningssting
Image
Mellemstor tællesyningsstjerne
Image
Lille tællesyningsstjerne
Image
Tegning til stor stjerne
  1. Tællesyning syes som lige sting på retsiden, så tråden følger en tråd rille, stinget på vrangen bliver skrå. Tråden skal passe til mellemrummene i stoffets tråde og gerne være så tyk at syningen dækker stoffet uden at proppe. Der syes ofte fra venstre mod højre. Dette er det primære sting i tællesyningsteknikken, derudover bruger man skrå linjer syet med halve korssting, skrå kvadratsting, prenede huller og snørrehuller, samt en lille syet knude.
Litteraturhenvisninger
  1. Berlingske Haandarbejdsbog, bind 3, 1950
  2. Mrs.Christie Archibald, Samplers and Stitchers: a handbook af the embroiderer´s art. Published by B.T. Batsford, 1920
  3. Gudrun Andresen, Bondesyninger på lærred 2, Borgens forlag 1983. ISBN 87-418-5206-0
Kilder
  1. Greve museum , www.grevemuseum.dk

Sprog

DK
Tællesyning, platwerk, klostersyning,
DE
Plattstich
FI
Suora laakapisto
FR
Passé plat
GB
Satin stitch
IS
Flatsaumur
NO
Plattsøm
SE
Rätlignig plattsöm