Lizzi Damgaard

Lizzi Damgaard
Lizzi Damgaard

Jeg plejer at præsentere mig som brodøse, for jeg har siden 1992 levet af at brodere. Først som ansat på Selskabet for Kirkelig Kunsts værksted og senere som daglig leder. Faktisk har jeg hele mit liv været omgivet af broderi som et håndværk, man kan udføre professionelt, da min mor, Lillian Damgaard Christiansen, også er brodøse. Hun arbejdede hjemmefra, da jeg var barn, og blev daglig leder på Selskabet for Kirkelig Kunst, da jeg var 15 år gammel. At lære et håndværk kræver en dygtig læremester og mange timers øvelse, og jeg har været heldig og har fået begge dele.

Efter gymnasiet havde jeg et halvt års ophold på Skals Haandarbejdsskole og derefter var retningen i mit arbejdsliv sat. Jeg kom ind på Haandarbejdets Fremmes Seminarium med broderi som hovedfag. I vinteren 1992/93 tog jeg til Mexico i et halvt år, hvor jeg arbejdede med Maya indianernes broderitraditon i et projekt, der hedder Maya Chuy. 

Igennem de mange år på Kirkelig Kunsts værksted har jeg broderet messehagler tegnet af H.M. Dronningen, Rikke Salto, Martin Nannestad Jørgensen, Bjørn Nørgaard, Naja Salto, Mogens Jørgensen, Erik Ellegaard Frederiksen, Linn Utzon, Kim Naver, Jørgen Carlo Larsen, Lisbeth Friis og mange flere. At arbejde sammen med kunstnere har givet mig spændende faglige udfordringer og nye erfaringer med, hvad broderi kan. Det har også givet mig en dyb indsigt i dette alsidige håndværk, og nu føles det rigtigt at dele ud af alt det, jeg har lært. 

Broderi kan noget helt særligt, som andre tekstile teknikker ikke kan. Broderi kan udsmykke et bundstof med forskellige tråde, der går i alle retninger og fanger lyset. Det kan hæve sig flere centimeter op i luften eller gennembryde tekstilet enten ved sammentræk eller ved at klippe huller. Det er et ældgammelt håndværk, og det er altid gået i arv fra hånd til hånd. 

Sandra Wolsgaard og jeg vil med dette opslagsværk give den spændende historie om dansk broderi videre og fortælle om alle de forskellige sting og teknikker, der er en del af denne historie.

Kontakt Lizzi Damgaard:
Klik her og få vist mail adresse

Dette sting syes som almindelige korssting, men hvor et almindeligt korssting er kvadratisk og f.eks. går over to tråde på begge leder, syes et aflangt korssting f.eks. over to tråde på den ene…

Amagergarn er det danske navn for DMC Mouliné. Det er et merceriseret broderigarn, af 100% bomuld. En hel tråd består af 6 tråde, der hver er snoet af to tråde. De 6 tråde er kun haspet sammen. De…

Amagersyning er en del af den danske folkebroderitradition (almuebroderi) med det særpræg, som de hollandske bønder havde med fra deres hjemlands tekstiltradition, da de kom til Danmark i 1521.…

Assisi-broderiet kan dateres tilbage til det 12. århundrede. Det blev især brugt på kirkelige tekstiler (det var ikke kun denne broderiteknik, men stort set alt broderi, der på dette tidspunkt var…

Bagsting syes oppefra og ned mod en selv, eller fra højre mod venstre, i en linje. Dette sting låser tråden og giver samtidig en elasticitet, der kan være ønskværdig, når man syr i kanten af et…

Stingets skrå linjer i tællesyning kan omkranse forskellige figurer i en mønsterflade. Linjerne eller båndet, som de også kaldes, kan danne kvadrater på spids eller zigzaglinjer. Båndene består af…

Det er bedst at sy båndsting i en syramme, så man let kan holde styr på trådene. Stinget er kompliceret, og det er derfor vigtigt at læse beskrivelsen af syningen sammen med stingtegningerne for…

Bikagesting er, som navnet antyder, et sting, der ligner biernes sekskantede bitavler. Dette sting er et af mange mønstre, der bruges inden for sortsyning. Hvis man følger nedenstående tegning,…

Bikuber er en vævet eller stoppet tak, der ligner en bikube. Disse bikuber eller "parler"  bruges i amagerbøndernes hvidsyning (dobbeltudskaars). De kan også broderes som en dekoration på en kant…

Bivoks bruges til at vokse nedsyningstråden i guldbroderi med. Det gør tråden mere robust, så den kan holde til det hårde træk og kontakten med guldtrådene. Man bruger også voks, når der skal…

Dansk Blomstergarn er Haandarbejdets Fremme eget broderigarn, et bomuldsgarn der findes i en bred palet af farver, inspireret af den farvepalet som kendtes fra almuetekstiler omkring år 1800.…

Brede kontursting syes mellem to linjer og minder meget om fladsyning.

Bregnesting broderes på stramaj eller talbart hørlærred. Stinget syes i rækker lodret eller vandret, som det føles bedst for en selv.

Broderegarn må være lavet af glatte, ensartede og stærke fibre for at kunne tåle det slid, der sker, når garnet bliver trukket igennem mere eller mindre tætvævet stof. Samt de skarpe knæk, der…

En broderesaks, eller broderisaks, er et af de få redskaber, man har brug for for at udføre et broderi. Det kan derfor anbefales, at man køber en af god kvalitet. En broderisaks er lille, mellem 7…

Bund og grund hvad er forskellen?

En bund er en broderiteknik der bruges til at dække en flade, inde i et motiv. Bunde ligger oven på stoffet. Ofte er der trukket tråde, hen over stoffet,…

Bundsyninger optræder i flere forskellige broderiteknikker. En bundsyning er den udfyldning, man laver inde i en blomst eller et blad, som man derefter typisk omkranser af f.eks. kædesting eller…

Byzantinske sting anvendes til udfyldning på stramaj. Man syr skiftevis 6 skrå fladsyningsting på vandret og derefter seks skrå sting lodret under hinanden, så der dannes et trappemønster.

Cantillebakken bruges, når man arbejder med pailletter og cantiller. Det er et stykke kraftigt pap, der er betrukket med velour. Velouren ”holder” på de små delikate materialer, så de ikke hopper…

Der er tre forskellige flettede båndsting, som alle har været anvendt i engelske 15- og 1600-tals broderier. De er brugt i de kulørte silkebroderier, i metalbroderi og i sortsyning, hovedsageligt…

Damasksting er forskellige tællesyningssting, der bliver brugt til damasksyning. Stingene er broderet på talbart lærredsvævet stof. De lange sting i forskellige retninger fanger lyset og giver et…

Dobbelt knudesyning kan syes i sammenhængende rækker eller som enkeltstående dobbeltknuder. Stinget kan syes fra venstre mod højre eller fra højre mod venstre, og det giver lidt forskelligt udtryk…

Dobbelte flettede korssting er to korssting syet oven i hinanden, således at de flettes på midten. Stinget kan stå alene, syes tilfældigt spredt over en flade eller syes i rækker.

Dobbelte grensting er en variation af grensting. I stedet for at sy et sting til højre og et sting til venstre, syes der to eller flere sting til højre og to eller flere sting til venstre.

Der findes mange varianter af korssting. Dette sting syes som et almindeligt korssting over et trådkryds på f.eks. 4 x 4 tråde. Oven i dette sting syes et korssting med sting, der går vandret og…

Dragværk er den ældste af hedebosyningerne og den ældste af de klare teknikker. En klar teknik er en gammel term for, at man laver hul i stoffet, så lyset kan skinne (eller man kan se igennem)…

Dronningesting har ofte været brugt til navnesyning. Stinget syes på et bundstof, hvor man let kan tælle stoffets tråde. Tråden, der syes med, må endelig ikke være for tyk i forhold til stoffet,…

Edderkoppen bruges i baldyringsgrunde, i edderkophulsøm og i hardangersyning. Dette "sting" har fået sit navn efter dets udseende og udførsel. Det er næsten som at lave et edderkoppespind med…

Hvordan man hæfter ende på sit broderi ! Hvordan bagsiden ser ud kan nogle gange være meget vigtigt og andre gange ligegyldigt. Da broderi blev en del af dannelsen af skolepiger, hed det ”at…

(1825-1840) se damasksyning Falstersyning er en hvidsyningsteknik, der stammer fra øen Falster. Den broderes med hvid hørtråd, på hvidt hørlærred. I modsætning til hedeboegnens hvide syninger, er…

Fingerbøl til broderi bruges på højre og/eller venstre hånds langemand. Det beskytter fingeren, når man skubber nålen igennem stoffet. De bedste fingerbøl er fremstillet i jern eller sølv. Der…

Forskellige bundsyningsmønstre bruges i flere broderiteknikker, fx i falstersyning, på uldbroderede agehynder og i engelsk uldgarnsbroder. Bundsyning ligger enten helt oven på stoffet og er kun…

Fladsyning bruges alene eller som en udfyldningsteknik sammen med andre sting. Det kan syes både efter en tegning, altså syes frit, eller over talte tråde. Fladsyning er, som navnet også angiver,…

Dette sting syes i syramme. Der findes forskellige flettede båndsting, se også under Van Dyck-sting og ceylonsting. De har alle har været anvendt i engelske 16- og 1700-talsbroderier. De blev…

Flettesting er blevet brugt i amagersyning og kaldes også græske korssting. Stinget syes i lodrette rækker, og stoffet holdes, så man syr opefter og bort fra en selv. Begyndelsen er lidt…

Flettet algiersk syning kaldes også algierske flettesting. Stingene syes i lodrette rækker væk fra en selv og opefter. Hvis et sting står alene, syes et korssting. Algierske flettesting kan fx…

Forsting syes ved at stikke nålen op og ned i stoffet, så alle sting bliver lige lange. Man syer fra højre mod venstre. Hvis stoffet gøres fast med en systen på et bord, syr man ned mod sig selv.…

Forsting med kastning kan bruges, hvor man ønsker en lige linje. Først syes en række jævne forsting, og derefter kaster man tilbage med et kast i hvert forsting. Hvis man kaster med en kontrast…

Fransk broderi er en tyk, hvid syning med underrining. Det bruges i navnesyning og syning af monogrammer på dåbskjoler og linned, hvor bogstaverne syes med underrining og derved får en fin…

Hedebobuen eller malle, blev brugt som afslutning på kraven eller som udfyldning i forskellige motiver og syes på forskellige måder.

Heksesting kan syes lodret væk fra en selv eller fra venstre mod højre. Stinget kan både syes tæt og åbent, og det kan varieres med forskellige slyngninger og knuder. Heksesting har været brugt…

Holbeinsting syes på et lærredsvævet stof, hvor man kan tælle trådene, således at alle sting bliver lige store. Det kan fx være ligetrådet hørlærred.

Sy med en tråd, der passer til…

Hvidsøm (ca. 1820-40) er den tredjeældste af hedebosyningerne og blev også kaldt maskesyning, ganske enkelt fordi syningen i høj grad består af maskesting. Maskesting kaldes i dag for kædesting,…

Italienske korssting bruges som bundfyldning i en motivverden, der formentligt stammer fra Italien og minder om assisibroderi. Broderiet udføres med rød tråd på hvid hørbund, og det er baggrunden…

I Kongernes Samlings arkiv, Rosenborg Slot, i Brede, ligger dette gamle påbegyndte stramajbroderi. Det er syet med petit point eller halve korssting og da det aldrig er blevet færdigt, er det…

Kalkepapir er et kraftigt, semitransperant papir. Man bruger det, når man skal lave en prikning til overføring. Der findes forskellige vægtkvaliteter; den kraftige kvalitet på 90 g egner sig godt…

Knaphulssting anvendes ved syning af knaphuller, i venetiansk broderi og i hedebosyning, når der skal syes trenser, kantninger og hedeboringe.

Kontursting syes i rækker og bliver, som navnet indikerer, ofte brugt til at omkranse en figur. Stinget er også meget anvendeligt til at fylde flader ud med, og man kan opnå et meget flot lysspil…

Koralsting, også kaldet knudesting eller knuderække, syes fra højre mod venstre. Stik op med nålen, der hvor linjen begynder, læg tråden frem på linjen og hold den fast med venstre tommelfinger.…

Korssting er et grundsting, der er blevet syet alle dage og i alle dele af verden. Det enkle kryds, et oversting og et understing, har sandsynligvis været med til at gøre det til det mest udbredte…

Kvadrathulsøm er ofte brugt sammen med dragværk og som kant på de bredere stoppede hulsømme. Kvadrathulsøm syes over et kvadrat af tråde. Man syer f.eks. over fire gang fire tråde. Stingene på…

Kvadratsting er ofte brugt sammen med dragværk og som kant på brede stoppede hulsømme. Kvadratsting syes, så man ikke trækker trådene sammen, som man gør ved kvadrathulsøm.  Fremgangsmåden er den…

Dette sting bruges blandt andet i tællesyningsmotiverne. De skrå linjer deler felterne ind og omkranser forskellige motiver.

Hvis stoffet er åbent, kan man lave en hulsømsvirkning ved at…

Kædesting ligner en kæde, da hvert sting griber ind i hinanden som led. Stinget kan syes i rækker eller bruges til at udfylde større flader. Stinget kan også syes som enkelte sting, og sætter man…

Stigesting er en slags brede kædesting, der kan broderes, så det får et meget organisk udtryk. Man kan sy fra smalt til bredt og tilbage igen. Stinget kan fx. bruges til udfyldning af…

En mellor er et metalværktøj med en flad, glat runding i den ene ende og en spids i den anden. Den flade ende bruges til at skubbe og glatte guldtrådene med, den spidse ende til at syle huller med…

Minutsting er et lille hurtigt sting, bestående af to eller tre små bagsting oven i hinanden. Det kan broderes i pæne rækker eller hulter til bulter. Det kan broderes helt tæt eller med større…

Murstensfyldning er et af de mange forskellige sting, der bruges til jacobiansk broderi. I modsætning til korte og lange sting, der følger formens retning, syes murstensfyldning altid på lige og…

Der findes nåle i alverdens længder, tykkelser og faconer. Og det er selvfølgelig ikke uvæsentligt hvilken nål, man bruger til et givent broderiarbejde. De mest almindelige nåle til broderi er…

En nålebog er et stykke sammenfoldet stof med sider af fx flonel eller filt, og det er en god måde at holde styr på de nåle, man har i brug. Med en nålebog  kan man let overskue hvilke nåle, der…

Nålehuse er en dåse eller et hylster til opbevaring af nåle. Nålehuse kan fremstilles af mange materialer, fx metal, ben, elfenben, læder og træ, og de kan være mere eller mindre dekorerede.…

En nålepude er en lille pude med et blødt, men fast fyld, hvori man kan stikke sine nåle. Det er en fordel at putte fyldet i en inderpude, så man ikke risikerer, at det arbejder sig ud igennem…

Nedlagt syning syes altid på et stykke bundstof, der er spændt op i en syramme. Som navnet siger, lægger man en tråd oven på stoffet og syer den fast – nedlægger den – med en tynd tråd, der syes…

Netbunden bruges i flere forskellige teknikker, blandt andet falstersyning og uldbroderi.

Perlegarn er en tresnoet, hårdt spundet merceriseret tråd. Det findes i flere tykkelser og flere farver. Perlegarn er velegnet til at hækle med, men kan også anvendes til nogle typer sting. Fordi…

Petit point kan syes på to måder. Den første måde syes i diagonale rækker, der syes oppefra og ned og nedefra og op i skrå linjer. Den anden måde syes i vandrette rækker, der syes fra højre mod…

Prenede huller er sjove at lave og kan give en rigtig fin effekt. De kan bruges til at udfylde en flade mellem motiver eller stå helt alene. Prenede huller er brugt i falstersyning og er næsten et…

En prikkenål er en fin synål eller broderinål der er sat fast i et skaft. Man skal knække nålen for at kunne placere den i skaftet, det er derfor en god idé at gemme de fine nåle når de er blevet…

Rumænske sting bliver også kaldt orientalske sting og snoet fyldning, og i Emma Hiorts "Haandarbejdsbogen" fra 1934 bliver de kaldt svenske sting. Stinget er traditionelt syet helt tæt, så det…

Saksen er et vigtigt redskab. Køb én god saks, og pas på den. Det kan ikke betale sig at købe en dårlig saks, det bliver kun til ærgrelser. Det er vigtigt, at den kan klippe helt ude i spidsen, og…

Skyggesyning er en teknik med et anderledes udtryk, idet syningen foregår på vrangsiden af et tyndt stykke stof og effekten opstår, når man fornemmer skyggen af broderiet på retsiden. Oprindelig…

Spanske kontursting bruges bl.a. i sortsyning. Det kræver lidt øvelse at få stingene til at ligge pænt.

Sparesyning bliver også kaldt for amagersyning eller kulørt amagersyning. Denne fladsyningsteknik blev brugt på amagerkonernes tørklæder. Motiverne er store blomster placeret i hjørnet af…

Speckling kommer fra hollandsk og betyder plettet, broget, spættet. I sortsyning og jakobinsk syning bruges stinget ofte til at danne en skyggevirkning. Det kan broderes tæt med to sting, se…

Splitsting kaldes også spaltede kontursting. Splitsting benyttes både til konturer og til at udfylde en flade med. Det syes på samme måde som et kontursting, men bliver smallere, da man, i stedet…

Stikkesting syes på samme måde som bagsting, men hvor der er mellemrum imellem bagsting, støder stikkesting helt tæt op mod hinanden. Dette sting ligner på retsiden dobbelte forsting. Skal man sy…

Sværdsting er blevet brugt i jacobinsk syning. Stinget har fået sit navn, fordi det ligner et sværd, hvis man laver det nederste sting længere end de andre. Hvis alle fire sider laves lige lange,…

De to mest almindelige typer syrammer er de runde og de firkantede. De runde syrammer består af to ringe; den ene lidt større end den anden. På den største ring er der et beslag med en skrue, der…

Ved bundsyninger trækkes der ikke tråde ud. Stingene ligger oven på stoffet, og ofte er der trukket tråde hen over stoffet, som går fra kant til kant i motivet, som bruges til at væve forskellige…

Tungesting har været brugt i engelsk broderi hvor stinget syes helt tæt i kanten, der ofte var formet i tunger. Deraf stammer navnet tungesting.

Tungesting syes fra venstre mod højre og…

Denne bundsyning findes i falstersyning. Man syer tungestingene fra side til side så tæt eller åbent, som man ønsker det.

Tællesyning kan være en hedeboteknik (1770-1870) eller den samlende betegnelse for broderi over talte tråde, der modsat frit broderi er kendetegnet ved, at man tæller sig vej gennem sit broderi…

Van Dyck-stinget har fået sit navn efter den flamske maler Antoon van Dyck (1599–1641). Historien går, at navnet er opstået, fordi stinget minder om det overskæg, der var på mode på van Dycks tid…

Flettesting er en variant af korssting, heksesting og fjersyning. Stinglængde og -bredde kan varieres, så den ikke følger den kvadratiske form, vi kender fra korssting. Flettestinget kan udføres…

Der findes forskellige måder at sy stigesting på. Stigesting minder meget om kædesting og kendes derfor også under navnet brede kædesting eller stigekædesting. Dette stigesting broderes vandret…

Når man broderer med guldtråd, bruges der ofte 2 tråde sammen. For at undgå at røre ved tråden bruger man en vindepind (tidligere kaldet en vrisken). Hvis man kun har en rulle guldtråd, ruller man…

I alle specialiserede håndværk opfinder håndværkeren efterhånden værktøj, der kan lette eller forfine arbejdet. Til guldbroderi skal der bruges en solid og effektiv ramme – stoffet skal kunne…