1800-tallet

Amagersyning er en del af den danske folkebroderitradition (almuebroderi) med det særpræg, som de hollandske bønder havde med fra deres hjemlands tekstiltradition, da de kom til Danmark i 1521.…

Baldyring (ca 1840-55) hører til blandt de sidste af hedeboteknikkerne. Selvom der ikke er gået mere end en håndfuld årtier siden de første teknikker, de talte teknikker, har udtrykket ændret sig…

Damasksyning er ikke en specifik syning eller en klart defineret broderiteknik. Man kalder hvide syninger med mange broderede bunde for damasksyning. Damasksyning har således haft sin storhedstid…

Dragværk er den ældste af hedebosyningerne og den ældste af de klare teknikker. En klar teknik er en gammel term for, at man laver hul i stoffet, så lyset kan skinne (eller man kan se igennem)…

Emma Gad (1852-1921) var forfatter, dramatiker og en af landets mest prominente kvinder i sin samtid. Hun er samtidig med det, der inden for litteraturen kaldes det moderne gennembrud – og denne…

Engelsk broderi er en gennembrudt syning, dvs. at den består af mange huller, de såkaldte engelske huller. Disse kan være runde, ovale, blad- eller dråbeformede. Hullerne er prenede, og kanterne…

(1825-1840) se damasksyning Falstersyning er en hvidsyningsteknik, der stammer fra øen Falster. Den broderes med hvid hørtråd, på hvidt hørlærred. I modsætning til hedeboegnens hvide syninger, er…

Fransk broderi er en tyk, hvid syning med underrining. Det bruges i navnesyning og syning af monogrammer på dåbskjoler og linned, hvor bogstaverne syes med underrining og derved får en fin…

Hedebosyning er den overordnede betegnelse for de hvide syninger, der opstod “på Heden” i 1800-tallet. Hedeboegnen var området mellem København, Roskilde og Køge. Nye teknikker udsprang af…

Hvidsøm (ca. 1820-40) er den tredjeældste af hedebosyningerne og blev også kaldt maskesyning, ganske enkelt fordi syningen i høj grad består af maskesting. Maskesting kaldes i dag for kædesting,…

En navneklud er en prøveklud, altså et stykke stof som unge piger brugte til at øve deres broderifærdigheder, før de påbegyndte det egentlige arbejde med et sytøj. Det engelske ord for navneklud…

Herhjemme har Richelieu-broderi en anderledes mening end i de fleste andre lande, hvor det er et andet ord for Venetiansk broderi (s.d.). Vores Richelieu-broderi er en form for udskåren syning…

Schweizerbroderi er en type hvidt broderi, der minder meget om fransk og engelsk broderi. Det består af en blanding af små huller og grunde udfyldt med prikker, syet med dobbelte stikkesting.…

En schweizerklud er en prøveklud og adskiller sig fra navnekluden ved at være lavet i undervisningssammenhæng. Den er lavet under opsyn og med henblik på eleven skulle dygtiggøre sig i de…

Skyggesyning er en teknik med et anderledes udtryk, idet syningen foregår på vrangsiden af et tyndt stykke stof og effekten opstår, når man fornemmer skyggen af broderiet på retsiden. Oprindelig…

Spansk syning er broderi udført med mørk (ofte brun) uldtråd på groft lyst lærred. Broderiet forestiller dyr og blomster, der snor sig ud og ind imellem hinanden, så det fylder på hele fladen.…

Tællesyning kan være en hedeboteknik (1770-1870) eller den samlende betegnelse for broderi over talte tråde, der modsat frit broderi er kendetegnet ved, at man tæller sig vej gennem sit broderi…

Venetiansk broderi er en senere broderiteknik der efterlignede de syede venetianske kniplinger. Det dannes af tætte lærredsmønsterfigurer kantet med knapshulssting. Det venetianske broderi stammer…