1700-tallet
Amagersyning er en del af den danske folkebroderitradition (almuebroderi) med det særpræg, som de hollandske bønder havde med fra deres hjemlands tekstiltradition, da de kom til Danmark i 1521.…
Damasksyning er ikke en specifik syning eller en klart defineret broderiteknik. Man kalder hvide syninger med mange broderede bunde for damasksyning. Damasksyning har således haft sin storhedstid…
Hedebosyning er den overordnede betegnelse for de hvide syninger, der opstod “på Heden” i 1800-tallet. Hedeboegnen var området mellem København, Roskilde og Køge. Nye teknikker udsprang af…
Med kunstbroderi kan der menes to ting: Termen bruges først og fremmest om broderier, hvor man med små sting, som penselstrøg, så at sige har malet et motiv frem med uld eller silke. Den anden…
Murstensfyldning er et af de mange forskellige sting, der bruges til jacobiansk broderi. I modsætning til korte og lange sting, der følger formens retning, syes murstensfyldning altid på lige og…
En navneklud er en prøveklud, altså et stykke stof som unge piger brugte til at øve deres broderifærdigheder, før de påbegyndte det egentlige arbejde med et sytøj. Det engelske ord for navneklud…
Piquésyning er en form for reliefsyning, der er karakteristisk ved, at man quilter motiverne frem. Man syer gennem to lag stof, hørlærred eller kipervævet bomuldsstof, og danner ophøjede former…
Sortsyning er den danske betegnelse for det engelske blackwork, Spanish work eller black stitch, og refererer til broderi med sort silke eller bomuld på hørlærred. De engelske betegnelser dækker…
Spansk syning er broderi udført med mørk (ofte brun) uldtråd på groft lyst lærred. Broderiet forestiller dyr og blomster, der snor sig ud og ind imellem hinanden, så det fylder på hele fladen.…
Tællesyning kan være en hedeboteknik (1770-1870) eller den samlende betegnelse for broderi over talte tråde, der modsat frit broderi er kendetegnet ved, at man tæller sig vej gennem sit broderi…