Et grundsting er et enkelt sting; den mindste del af det større værk. De er som det enkelte bogstav, man kan sammensætte til ord, linjer og romaner – eller som mursten, der kan bygges til huse og katedraler. Grundsting kan stå alene eller sammensættes i forskellige teknikker. Mange grundsting har ingen sikker oprindelse, for de har i mange tilfælde været her lige så længe, som vi har haft tøj på kroppen. Andre er kommet til undervejs, som mode, materialer og redskaber har forandret sig.
Grundsting
Dette sting syes som almindelige korssting, men hvor et almindeligt korssting er kvadratisk og f.eks. går over to tråde på begge leder, syes et aflangt korssting f.eks. over to tråde på den ene…
Stingets skrå linjer i tællesyning kan omkranse forskellige figurer i en mønsterflade. Linjerne eller båndet, som de også kaldes, kan danne kvadrater på spids eller zigzaglinjer. Båndene består af…
Bikagesting er, som navnet antyder, et sting, der ligner biernes sekskantede bitavler. Dette sting er et af mange mønstre, der bruges inden for sortsyning. Hvis man følger nedenstående tegning,…
Bregnesting broderes på stramaj eller talbart hørlærred. Stinget syes i rækker lodret eller vandret, som det føles bedst for en selv.
Bund og grund hvad er forskellen?
En bund er en broderiteknik der bruges til at dække en flade, inde i et motiv. Bunde ligger oven på stoffet. Ofte er der trukket tråde, hen over stoffet,…
Byzantinske sting anvendes til udfyldning på stramaj. Man syr skiftevis 6 skrå fladsyningsting på vandret og derefter seks skrå sting lodret under hinanden, så der dannes et trappemønster.
Der er tre forskellige flettede båndsting, som alle har været anvendt i engelske 15- og 1600-tals broderier. De er brugt i de kulørte silkebroderier, i metalbroderi og i sortsyning, hovedsageligt…
Damasksting er forskellige tællesyningssting, der bliver brugt til damasksyning. Stingene er broderet på talbart lærredsvævet stof. De lange sting i forskellige retninger fanger lyset og giver et…
Dobbelt knudesyning kan syes i sammenhængende rækker eller som enkeltstående dobbeltknuder. Stinget kan syes fra venstre mod højre eller fra højre mod venstre, og det giver lidt forskelligt udtryk…
Dobbelte flettede korssting er to korssting syet oven i hinanden, således at de flettes på midten. Stinget kan stå alene, syes tilfældigt spredt over en flade eller syes i rækker.
Dobbelte grensting er en variation af grensting. I stedet for at sy et sting til højre og et sting til venstre, syes der to eller flere sting til højre og to eller flere sting til venstre.
Der findes mange varianter af korssting. Dette sting syes som et almindeligt korssting over et trådkryds på f.eks. 4 x 4 tråde. Oven i dette sting syes et korssting med sting, der går vandret og…
Dronningesting har ofte været brugt til navnesyning. Stinget syes på et bundstof, hvor man let kan tælle stoffets tråde. Tråden, der syes med, må endelig ikke være for tyk i forhold til stoffet,…
Hvordan man hæfter ende på sit broderi ! Hvordan bagsiden ser ud kan nogle gange være meget vigtigt og andre gange ligegyldigt. Da broderi blev en del af dannelsen af skolepiger, hed det ”at…
Forskellige bundsyningsmønstre bruges i flere broderiteknikker, fx i falstersyning, på uldbroderede agehynder og i engelsk uldgarnsbroder. Bundsyning ligger enten helt oven på stoffet og er kun…
Fladsyning bruges alene eller som en udfyldningsteknik sammen med andre sting. Det kan syes både efter en tegning, altså syes frit, eller over talte tråde. Fladsyning er, som navnet også angiver,…
Dette sting syes i syramme. Der findes forskellige flettede båndsting, se også under Van Dyck-sting og ceylonsting. De har alle har været anvendt i engelske 16- og 1700-talsbroderier. De blev…
Flettesting er blevet brugt i amagersyning og kaldes også græske korssting. Stinget syes i lodrette rækker, og stoffet holdes, så man syr opefter og bort fra en selv. Begyndelsen er lidt…
Flettet algiersk syning kaldes også algierske flettesting. Stingene syes i lodrette rækker væk fra en selv og opefter. Hvis et sting står alene, syes et korssting. Algierske flettesting kan fx…
Forsting med kastning kan bruges, hvor man ønsker en lige linje. Først syes en række jævne forsting, og derefter kaster man tilbage med et kast i hvert forsting. Hvis man kaster med en kontrast…
Heksesting kan syes lodret væk fra en selv eller fra venstre mod højre. Stinget kan både syes tæt og åbent, og det kan varieres med forskellige slyngninger og knuder. Heksesting har været brugt…
Holbeinsting syes på et lærredsvævet stof, hvor man kan tælle trådene, således at alle sting bliver lige store. Det kan fx være ligetrådet hørlærred.
Sy med en tråd, der passer til…
Italienske korssting bruges som bundfyldning i en motivverden, der formentligt stammer fra Italien og minder om assisibroderi. Broderiet udføres med rød tråd på hvid hørbund, og det er baggrunden…
Knaphulssting anvendes ved syning af knaphuller, i venetiansk broderi og i hedebosyning, når der skal syes trenser, kantninger og hedeboringe.
Kontursting syes i rækker og bliver, som navnet indikerer, ofte brugt til at omkranse en figur. Stinget er også meget anvendeligt til at fylde flader ud med, og man kan opnå et meget flot lysspil…
Koralsting, også kaldet knudesting eller knuderække, syes fra højre mod venstre. Stik op med nålen, der hvor linjen begynder, læg tråden frem på linjen og hold den fast med venstre tommelfinger.…
Kvadrathulsøm er ofte brugt sammen med dragværk og som kant på de bredere stoppede hulsømme. Kvadrathulsøm syes over et kvadrat af tråde. Man syer f.eks. over fire gang fire tråde. Stingene på…
Kvadratsting er ofte brugt sammen med dragværk og som kant på brede stoppede hulsømme. Kvadratsting syes, så man ikke trækker trådene sammen, som man gør ved kvadrathulsøm. Fremgangsmåden er den…
Dette sting bruges blandt andet i tællesyningsmotiverne. De skrå linjer deler felterne ind og omkranser forskellige motiver.
Hvis stoffet er åbent, kan man lave en hulsømsvirkning ved at…
Stigesting er en slags brede kædesting, der kan broderes, så det får et meget organisk udtryk. Man kan sy fra smalt til bredt og tilbage igen. Stinget kan fx. bruges til udfyldning af…
Minutsting er et lille hurtigt sting, bestående af to eller tre små bagsting oven i hinanden. Det kan broderes i pæne rækker eller hulter til bulter. Det kan broderes helt tæt eller med større…
Murstensfyldning er et af de mange forskellige sting, der bruges til jacobiansk broderi. I modsætning til korte og lange sting, der følger formens retning, syes murstensfyldning altid på lige og…
Nedlagt syning syes altid på et stykke bundstof, der er spændt op i en syramme. Som navnet siger, lægger man en tråd oven på stoffet og syer den fast – nedlægger den – med en tynd tråd, der syes…
Petit point kan syes på to måder. Den første måde syes i diagonale rækker, der syes oppefra og ned og nedefra og op i skrå linjer. Den anden måde syes i vandrette rækker, der syes fra højre mod…
Prenede huller er sjove at lave og kan give en rigtig fin effekt. De kan bruges til at udfylde en flade mellem motiver eller stå helt alene. Prenede huller er brugt i falstersyning og er næsten et…
Rumænske sting bliver også kaldt orientalske sting og snoet fyldning, og i Emma Hiorts "Haandarbejdsbogen" fra 1934 bliver de kaldt svenske sting. Stinget er traditionelt syet helt tæt, så det…
Spanske kontursting bruges bl.a. i sortsyning. Det kræver lidt øvelse at få stingene til at ligge pænt.
Sparesyning bliver også kaldt for amagersyning eller kulørt amagersyning. Denne fladsyningsteknik blev brugt på amagerkonernes tørklæder. Motiverne er store blomster placeret i hjørnet af…
Splitsting kaldes også spaltede kontursting. Splitsting benyttes både til konturer og til at udfylde en flade med. Det syes på samme måde som et kontursting, men bliver smallere, da man, i stedet…
Stikkesting syes på samme måde som bagsting, men hvor der er mellemrum imellem bagsting, støder stikkesting helt tæt op mod hinanden. Dette sting ligner på retsiden dobbelte forsting. Skal man sy…
Sværdsting er blevet brugt i jacobinsk syning. Stinget har fået sit navn, fordi det ligner et sværd, hvis man laver det nederste sting længere end de andre. Hvis alle fire sider laves lige lange,…
Ved bundsyninger trækkes der ikke tråde ud. Stingene ligger oven på stoffet, og ofte er der trukket tråde hen over stoffet, som går fra kant til kant i motivet, som bruges til at væve forskellige…
Tungesting har været brugt i engelsk broderi hvor stinget syes helt tæt i kanten, der ofte var formet i tunger. Deraf stammer navnet tungesting.
Tungesting syes fra venstre mod højre og…
Denne bundsyning findes i falstersyning. Man syer tungestingene fra side til side så tæt eller åbent, som man ønsker det.
Van Dyck-stinget har fået sit navn efter den flamske maler Antoon van Dyck (1599–1641). Historien går, at navnet er opstået, fordi stinget minder om det overskæg, der var på mode på van Dycks tid…
Flettesting er en variant af korssting, heksesting og fjersyning. Stinglængde og -bredde kan varieres, så den ikke følger den kvadratiske form, vi kender fra korssting. Flettestinget kan udføres…
Der findes forskellige måder at sy stigesting på. Stigesting minder meget om kædesting og kendes derfor også under navnet brede kædesting eller stigekædesting. Dette stigesting broderes vandret…