Ideen bag Broderihåndbogen er at samle broderisting og -teknikker et sted: et tilgængeligt sted, hvor instruktionerne står klart, og hvor der også er en historisk kontekst at placere broderiet i.
I Danmark er vi siden 1950'erne kendt for vores klassiske korsstingsdesign, og mange sætter lighedstegn mellem broderi og dette sting. Vores broderihistorie er dog meget ældre og mere mangfoldig end et enkelt sting. I Broderihåndbogen findes beskrivelser af flere hundrede sting og teknikker.
Når man går til skrevne kilder, findes der historisk set to fremtrædende definitioner af broderi. Den ene finder man i L’art du Brodeur af den franske hofbrodør Charles Germain de Saint-Aubin, der i 1770 skriver, ”[...] at broderi altid udføres på et i forvejen eksisterende bundstof, det være sig vævet, knyttet eller strikket, af skind, læder, filt eller papir, ligesom symaterialet kan være af enhver tænkelig art fra tråd og garn til metal, perler, ædelsten, muslingeskaller, papir, strå osv.” Den anden definition er den danske tekstilarkæolog Margrethe Halds. Hun beskriver i midten af 1900-tallet broderi som ”syning udelukkende med dekorativt formål”.
Begge ovenstående definitioner er korrekte, men de beskriver ikke det fulde omfang af broderifaget. Broderi er syning med både funktionelt og dekorativt formål – det kan fortælle historier, reparere, styrke, forskønne og dermed øge anvendelsen af de tekstiler, vi bruger.
I dag lærer vi ikke at brodere i skolen som en naturlig del af vores almene dannelse. Vi lærer heller ikke at reparere, eller hvilke materialer vi har i hænderne – og derfor ved vi ikke, hvordan vi passer på dem. Vi syer ikke vores eget tøj, og vores tilknytning til det er derefter. Fast fashion er en af verdens største industrier og klimasyndere. Vores mangel på håndværksmæssig kunnen, materiel forståelse samt emotionel tilknytning til vores tøj er en del af problemet. Der kan opstå en ærefrygt over for at arbejde med tekstiler, når man ikke kender dem. Det forstår vi godt, men heldigvis ser vi alligevel, at håndarbejde oplever en opblomstring. Flere og flere glædes ved selv at skabe noget med hænderne, ved at være skærmfri og ved at lave noget brugbart og flot.
Foruden at det er sundt for sindet at opnå meningsfuld selvforglemmelse i håndarbejdet, er det også nødvendigt. Vi kan ikke blive ved med forbruge tekstiler, som vi har gjort det det siden 1960'erne. Vi må lære vores garderobe at kende på ny, så vi bedre kan passe på den og ikke mindst få opfyldt vores ønske om, at den skal udtrykke vores personlighed gennem længere tid og gennem skiftende moderetninger. Det er her håndarbejde bliver et relevant, glædeligt og vigtigt redskab i vores hverdag, og det er her Broderihåndbogen kan hjælpe og inspirere, for man kan ikke sy, hvad man ikke kender. Man kan ikke søge efter en teknik, man ikke kender navnet på.
Gennem værket vil vi forklare og beskrive, hvordan et sting eller en teknik oprindeligt er syet, hvilke tekstiler, det er syet på og hvilke historiske eksempler, vi har fundet. Vi klæder dig på med tips og tricks til materialer og fremgangsmåder, som gør det let for dig at komme i gang, og derefter er det kun fantasien og tålmodigheden, der sætter grænser.
Forlægget til Broderihåndbogen er Berlingske Haandarbejdsbog, der udkom i tre bind i 1942 og 1943. Bogen samlede alle kendte håndarbejdsteknikker et sted, og redaktionen bestod af datidens eksperter, alle kyndige udi håndarbejde: de var museumsinspektører, vævere, bibliotekarer, modeforhandlere, stoftrykkere, brodøser, strikkere, kunsthistorikere, håndarbejdslærere, malere og tekstilkonservatorer. Formålet med Berlingske Haandarbejdsbog var at samle alle håndarbejdsteknikker et sted og at være både en brugsguide og et bevarende og indsamlende værk. Dette ønske overtager vi med dette opslagsværk med et dedikeret fokus på broderi.
I 1990'erne udkom Bonniers store håndarbejdsleksikon i 20 bind, og her er stort set alle broderiteknikker beskrevet, men værket eksisterer kun i fysisk form og kan derfor være svært at tilgå i en mere og mere digital verden.
Undervejs i vores indledende research til Broderihåndbogen opdagede vi, at enkelte sting ikke er blevet korrekt teknisk forklaret siden slutningen af 1800-tallet, og at mange teknikker desuden er forsvundet ud af diverse opsamlingsværker gennem de sidste 100 år. Det gælder eksempelvis et stort antal sammensynings- og reparationsteknikker. Disse er en særdeles vigtig del af broderi, og derfor har vi med dette opslagsværk skrevet dem ind i historien igen.
Tilgangen har, foruden ønsket om at assistere med teknisk hjælp til udførelse af broderi, været at samle og belyse broderiteknikker gennem historien. Broderi har en fascinerende og multifacetteret historie, der kan følges gennem tre forskellige og overlappende kategorier: sting, teknikker og motivverdener. Formålet med dette værk er derfor også at katalogisere, dokumentere og bevare broderiets rige historie. Men da al broderi bliver skabt i en vekselvirkning med andre broderier, er det ofte umuligt at inddæmme, hvorfra præcis et mønster eller en teknik stammer – vi prøver i stedet at placere dem der, hvor de historisk har sat aftryk og er relevante for forståelsen af broderiets historie.
